Ad Net Zero udgiver opdateret emissionsværktøj GMSF til måling af annoncers CO2 aftryk
Ad Net Zero har her i juni på Cannes Lions 2025 offentliggjort en stor opdatering til sit rammeværktøj, Global Media Sustainability Framework (GMSF). Værktøjet lå oprindeligt hos den globale annoncørforening, WAF under betegnelsen GARM – men efter en disputs med Elon Musk/Twitter, nedlagde denne del af foreningen sit arbejde til fordel for Ad Net Zero.
Målet er uændret at etablere en global, fælles standard for opgørelse af CO2 emission fra annoncering. Det danske projekt i mediebranchen, Carbon Footprint Initiative (CFI), deltager aktivt i dette arbejde sammen med IAB Europa og Ad Net Zero.
GMSF vers 1.2 tilføjer nu yderligere 3 kanaler til værktøjet, Digital Annoncering, Print og Audio. Biograf tilføjes som det næste. Særligt metodegrundlaget for opgørelsen af emissioner fra digital annoncering har været imødeset med stor interesse, og dækker udover den samlede værdikæde for annonceringen også f.eks. indlejrede emissioner fra produktion af udstyr/infrastruktur. Hele projektet omkring GMSF er baseret på en livscyklus opgørelse.
I Danmark vil det danske CFI projekt tilsikre fuld compliance med GMSF metodegrundlaget, men der er grundlæggende ingen diskrepans imellem sigtet i de to tilgange. CFI projektet har som sit kerne formål indsamling af specifikke datapunkter for de enkelte kanaler, herunder med mulighed for at stille til rådighed for en opgørelse i GMSF sammenhæng.
Adundas.dk deltager fortsat i dette arbejde.
Find GMSF vers 1.2 her
Læs mere om projektet hos Ad Net Zero
Spørg Adundas om det danske projekt
