Med en global klima krise, der konstant finder nye niveauer af alarmberedskab, bliver det stadigt mere påtrængende at demonstrere vilje og vej til at gøre en aktiv indsats!
Det gælder os alle – den enkelte borger, den enkelte virksomhed. Og medierne.
Medier kan endog siges at have et særligt ansvar. Som nyhedsformidler og dagsordensætter.
Eksempelvis har Ida Marie Zeuthen på twitter initieret #rydfladenforklimaet som et opråb til DR om at rydde sendefladen for at orientere om klimakrisen – både i dækning og mængden af udsendelser. Baggrunden var en email sendt til DRs generaldirektør med opfordringen, og mailen blev efterfølgende delt på twitter med det angivne hashtag.
#rydfladenforklimaet
I gamle dage talte vi faktisk om medierne som den fjerde statsmagt. Det gælder næppe mere. Men det et uomtvisteligt, at mediers væsentligste bidrag i kampen mod klimakrisen er videndeling. Og dermed bør der skrues op for dækningen svarende til andre voldsomme kriser, eksempelvis som ift krigen i Ukraine m.v.
Reelt. Er klimakrisen den potentielt største krise vi befinder os!
The Guardian gør det
The Guardian startede for år tilbage med seriøs klima dedikation og fast rytme i dækningen. Men Børsen gør det også. Politiken gør det. Og Altinget har til “ingens overraskelse” lanceret endnu en portal; en klima portal. Og et netværk.
Det handler om klima dækning. Define a purpose – take a stand!
Ikke alene er det vores mest magtpåliggende udfordring at løse i fællesskab. Men medierne har som nævnt et særligt ansvar, qua rollen som opinionsdanner, dagsordenssætter og videnformidler.
Og så flugter det fuldstændigt med bevægelsen hos læserne
Samtidigt – og i vore dage ikke mindre vigtigt – er der massiv interesse hos annoncørerne! Der er både efterspørgsel efter placeringer i relation til historier om bæredygtighed…bæredygtighed er godt stof med annoncørøjne.
Og der er stor efterspørgsel efter viden om emission og opgørelse aftryk fra selve mediekampagnen – annoncørens scope 3 – hvorfor den danske medieindustri har sat sig sammen for at samtænke viden om udbuddet af beregningsværktøjer (et arbejde jeg selv deltager aktivt i).
Mange veje til Rom…
Som i alle andre mediesammenhænge, er der utallige, og meget forskellige veje at gå. Meget inspirerende har The Guardian har f.eks. dedikeret indsatsen med sit “Climate pledge”, et løfte til læserne om at prioritere dækning af klimakrisen, i indhold såvel som adfærd. Ift sidstnævnte optager The Guardian ikke længere annoncer fra sorte industrier og har tilsluttet sig netværket “Covering Climate Now”
Politikken udgiver et ugentligt nyhedsbrev. Børsen har en sektion i tirsdagsudgaven, til lejligheden sponseret af Danske Bank. Og Altingets dækning er på linje med deres andre portaler.
Der er dermed et stykke til den mere altruistiske og grundlæggende bevægelse, der kendetegner The Guardians bestræbelser. Og dermed må The Guardian være den primære inspirationskilde til os alle.
Gør klimadækningen til en – mission!
Men også på en mindre klinge kan medier gøre en forskel. Fagbladet Hvidvare-Nyt i f.eks. udgivelse nr. 2/23 dedikeret et tema til Bæredygtighed i branchen – i dette tilfælde elektronik og husholdningsapparater – og dermed et strålende eksempel på, hvordan det giver mening at sætte fokus på klima indenfor det specifikke stofområde og den specifikke målgruppe
Klimaformidling – en svær kunst
Klimakrisen er dog jvnf journalist og Ph.d. studerende Line Weldingh ikke ganske indlysende let at få indpasset redaktionelt.
Klimakrisen “passer” simpelthen ikke naturligt ind i nyhedsdækningen generelt.
Ift nyhedskriterierne er klimaforandringen snarere en proces end en begivenhed
– aktualitetsbegrebet er derfor kun delvist opfyldt
– idenfikationsbegrebet tilsvarende vanskeligt, for den egentlige katastrofe ligger ude i fremtiden, og læseren kan ofte kun vanskeligt identificere sig som eller med et potentielt offer
– væsentlighedskriteriet er til fulde opfyldt men svært at gøre vedkommende, til gengæld er vi i en genre, som mange læsere fravælger pga den deprimerende konsekvens
Og – for egen regning – vil jeg tilføje, at strømmen af klimakatastrofer ligner en strøm af gentagelse; nyheder, vi har hørt før – blot med en retorik, der kontinuerligt tages et nøk opad….
Line Weldingh giver derfor flere bud på farbare ruter
– integrereret i et dagligt nyhedsoverblik som f.ek.s France Television har gjort med inddragelse af klimaforandringer i vejrudsigten
– en redaktionel ramme i form af et Tema eller en Serie, hvor historierne kan bredes ud til flere stofområder, hvor det også tvinger journalisten til at tænke i klimavinkler.
Eller som det udtrykkes i en kronik hos Rådet for Grøn Omstiling: Klimadækningen savner ikke ofre – den savner dig.
Med pointen at der mangler de almindelige mennesker – den nære, vedkommende vinkel, med større sandsynlighed for identifikation og engagement. Andre eksempler fra kronikken er inspirationshistorier som YIMBY – projektet Yes in my backyard, med interview af folk, der tager fælles initiativ til fx at sætte vindmøller op, eller etablere fællesejede solcelleanlæg.
Mange af de nævnte eksempler er faktisk i brug hos både Børsen og Hvidvare-Nyt.
Mangler der yderligere inspiration til at komme i gang, er der som nævnt stor interesse for at blive markedsført i stofområdet – ikke mindst fra virksomheder, der ønsker at positionere sig med egne initiativer.
Klima er godt annoncestof!
Mediets muligheder
Egentligt er det blot at starte. Og der er mange tilgange, både komplekse og enkle. Og. Heldigvis er der masser af inspiration at hente ude omkring. Så hvorfor ikke starte med noget af det, som rummer en intuitiv og strukturel tankegange til at opdele arbejdet med klima ansvarlighed.
Gør som Ferrari…og Ørsted.
Mads Nippers fortalte fra scenen til Presidents Summit 2021 at virksomhedens indsats har tre ben:
Footprint, der handler om hvilken skade virksomheden gør, f.eks. egen udledning af CO2.
Handprint, der handler om, hvilken positiv (!!) forskel ens produkter og ydelser gør for andre.
Og et Blueprint, der handler om, hvordan virksomheden kan bidrage med at italesætte en bæredygtig dagsorden generelt.
Altså tre indsatsområder.
Ferrari har også tre indsatsområder. Men med en betydelig afvigelse – måske fordi deres Handprint er klart mere på oplevelsessiden….
Opdelingen hos Ferrari med inspiration fra Ørsted bliver det simple udgangspunkt for vores opdeling af indsatsen set med mediebriller.
Altså tre indsatsområder:
– et løfte
– en indsats dedikeret eget aftryk i samarbejde med stakeholders
– respekt for øvrige ESG parametrene
Dermed kan der etableres tre grundlæggende indsatsområder for opstart af et klima program…a basic media climate survival kit
I – Klimaløftet til læserne (og resten af verden)
Som indledningsvist nævnt er klimaløftet fra The Guardian en virkelig interessant tilgang. Udover det entydige i tilkendegivelsen, giver det også et klart svar på et stort spørgsmål; hvad gør I selv?!
For præcist som ift GDPR er det ikke nok at tale om det. At forstå kontekst og forordning. Det skal dokumenteres. Nedfældes i ord og handling, transparent og tilgængeligt.
Så. Gør som andre udgivere. Nedfæld en relevant mission.
The Guardian: Climate Pledge
Conde Nast: Becoming a voice for change
Bauer Media: Use power of brands to support and promote the sustainability agenda
Relevante understøttende initiativer kunne være
– hvilke annoncer accepterer vi
– hvordan arbejder vi med papir og tryk
– kan vi etablere aktive samarbejder med partnere, interessenter og leverandører
II – Reducer eget aftryk
Helt naturligt skal vi tage et kig indad også.
Mediers aftryk kan groft sagt opdeles under dels de mediespecifikke digitale og/eller trykte produkter og dels administration og redaktion. Det bliver dermed aldrig af en kaliber som tøjindustri, cementproduktion eller andre brancher i reel “bad standing” aftryksmæssigt.
Den centrale rolle er som formidler. Men der er selvsagt også på de interne linjer plads til at gennemgå eget aftryk.
Grundlæggende handler enhver indsats om de to nøglebegreber i arbejdet med bæredygtighed; proportionalitet og væsentlighed.
At der er en direkte sammenhæng mellem forbrug og aftryk – og at aftrykket er væsentligt.
Med andre ord – start indsatsen, hvor det gør størst forskel.
Det kræver blot en detaljeret gennemgang af hele virksomhedens værdikæde og samlede ressourceforbrug.
Det er en opgave, der kræver detaljefokus og tålmodighed, men der er også her værtøjer tilgængelige, så enhver kan komme i gang ved egen hjælp. Grundlæggende med forståelsen af, at enhver handling afstedkommer et aftryk, en emission…find de største og start dér!
Medie specifikke områder (eks)
* Papir/tryk, pakkematerialer
* Distribution
* Indholdsproduktion; Rejser, godkendelsesprocedurer, udstyr etc
* Retur og affald
Almene kontor/adm områder (eks)
* Kontor/bygning; Varme, el/lys, vand, vedligehold, inventar mm
* Transport (medarbejdere, møder)
* Kantine
* Affald
Case: Bauer media
Find alle detaljer om casen her
III Samfundsansvar: Arbejdsplads og omverden
Klimaansvarlighed omfatter som bekendt mangt og meget andet end CO2 udledning. I det kommende EU CSRD direktiv er den tvungne rapportering bygget op omkring de traditionelle ESG parametrene. Dvs Environmental (miljø/klima), Social (samfund) og Governance (ledelse).
Tredje indsatsområde i vores sammenhæng kan derfor tage overskrifterne fra de sidste to (S og G), herunder mere specifikt samfundsansvar, arbejdsplads og ledelse.
Lad os starte med at hente inspiration fra f.eks. JP POLITIKEN
I Politikkens hus har de valgt at fokusere på tre hovedområder
– trivsel (lederadfærd, sygefravær, whistleblower ordning mm)
– diversitet og inklusion (medarbejder sammensætning, kvinder i ledelse, ligeløn mm)
– ansvarligt overskud (skat, investeringer, annoncering, EB julehjælp mm)
Særligt tanken om at svare det rette i skat kunne flere med fordel sætte på agendaen….
Det er (afhængigt af mediets målgruppe og læserkreds) også muligt at række ud til eksterne organisationer, samarbejder, opgaver og formål:
– kan vi skabe meningsfulde bevægelser, et forum eller et netværk i branchen, lokalsamfundet eller medlemskredsen?
Verdensmålene kan her være en nyttig kilde til inspiration ift at sammenkæde med den redaktiolle målsætning, -sigte og kernestof. Særskilt de danske oversættelse “Vores Mål” fra 2030-panelet tager de internationale målepunkter (SDG’er) ind i vores danske virkelighed, og skaber relevante målepunkter for en indsats indenfor kernestof/redaktionelt beslægtede områder.
F.eks. Verdensmål 2 – Stop Sult og Fejlernæring – kan i en dansk oversættelse give mening for medier indenfor fødevarer, mad og gastronomi. De danske målepunkter indeholder bl.a. Dyrs Velfærd, Sund Kostvaner og Levevis, Sund Fødevareproduktion mm. Og dermed kan der indtænkes et væld af meningsfulde initiativer med NGO’er og andre organisationer som en del af, at påtage sige et samfundsansvar.
Vigtigst af alt – kom i gang
Reelt er der ingen argumenter for at vente. Så sæt i gang. Ingen er for stor eller lille til at gøre en indsats. Gøre en forskel. For med Steen Hildebrandts ord: Vi er først i mål – når den sidste kommer over stregen.
Og andet steds har jeg formuleret grundsynspunktet for enhver virksomhed således:
-Enhver virksomhed og organisation har behov for at gentænke sine processer, sin produktion, sit aftryk, sin rolle.
Målet er og kan ikke længere blot være profit. Men derimod et fokus på organisationens langsigtede evne til at skabe bæredygtig forretning, der ikke blot sikrer overskud pa bundlinjen, men ogsa sigter mod at påtage sig det fælles samfundsansvar i den fælles samfundsmæssige værdikæde.
På kort sigt er det første skridt reduktion af eget aftryk.
Næste skridt at gentænke processer og tilrettelægge med sigtet at reducere, forebygge og/eller kompensere den respektive virksomheds, kommune, bys eller husholdnings klima aftryk…do no harm!
Tredie skridt er en virksomhed / organisation i balance med det omgivende samfund. Part of the solution
Så. Altså. Kom i gang….
