Hvis man tilfældigt søger en definition af ordet bæredygtighed på nettet, vil eet blandt flere mulige resultater være som følger fra ordnet.dk; “sikring af holdbare positive resultater uden ødelæggelse af det foreliggende grundlag, fx miljø eller resurser”, videre defineret som “menneskelig aktivitet eller teknologi som belaster miljøet minimalt”. Ordets oprindelige betydning handler om evnen til at tåle vægten af noget. Det er dermed helt parallelt med den engelsk-sprogede variant, sustainability.
Brundtland rapporten
Men vor moderne brug af ordet skyldes primært Brundtland rapporten, opkaldt efter den tidligere norske statsminister som formand for FN kommission bag rapporten. Kommisionen afleverede i 1987 deres rapport om bæredygtig udvikling i kølvandet på 1980’ernes antagelse om en stigende problemstilling mellem udvikling, produktion, miljø og udnyttelse af naturressourcer. Den debat startede allerede med bogen Grænser for vækst fra 1972.
Brundtland rapportens anbefaling blev opsummeret i en definition på bæredygtig udvikling
Sustainable development satisfies the needs of the present without adversely affecting the conditions for future generations…
Brundtlandrapporten
Rapporten identificerer dermed et generationsproblem, forstået som betydningen af at vores nuværende forbrug ikke harmonerer med naturens mulighed for at reetablere ressurser, med konsekvensen miljømæssigt forfald, fattigdom og lidelse i en forurenet verden…til vore børn og børnebørn.
Rapporten var en øjenåbner, der italesatte sammenhænge mellem økonomisk vækst og natur og miljø.
Hvor Brundtland rapporten er præcist italesætter det fundamentale problem, har vi i årene herefter forsøgt at finde frem til mere præcise definitioner af indsatsområder og de bagvedliggende årsagssammenhænge.
Det er ikke en enkel opgave.
Vi kan derfor med fordel opdele klimaudfordringer og bæredygtighed i 4 væsentligt forskellige områder:
- CO2 udledning, dvs minimering af drivhusgasser i kampen mod global opvarmning
- Ressourceforbrug, dvs minimering af ethvert aftryk i virksomheden herunder evt produkters livcyklusmåling, inkl affaldshåndtering og indtænkte muligheder for reparation, genbrug eller genindvinding. Ressourceforbrug minimeres ud fra 3 strategier: Reduktion, omlægning (rekonfiguration) og/eller kompensation.
- “Ansvarlighed”, dvs den måde vi indretter vores virksomheds drift efter sociale, etiske og moralske grundvilkår (idet vi tillader os at samle S + G i ESG rapporteringen efter målsætningen fra FNs mantra “leave no one behind”)
- Biodiversitet, dvs respekt og plads til (alt!) livet på land og til vands (som udtrykt ved FNs Verdensmål)
Biodiversitet anses af mange for at blive den fremtidigt største udfordring, mens CO2 udledning og global opvarmning er den på kortsigt mest påtrængende.
De fleste parametre er opsamlede i FNs Verdensmål, mens ressourceforbrug har sit udspring i tankerne bag Earth Overshoot Day.
Earth Overshoot Day
Den direkte sammenhæng mellem forbrug og naturens ressourcer blev i 2006 sat på dagsorden med begrebet Earth Overshoot Day. Dagen – der er en konkret dato på året – markerer den dato, hvor menneskehedens forbrug af naturens ressourcer ikke længere kan genskabes af planeten.
For året 1970 er datoen kalkuleret til 29. december – med andre ord en planet i reel balance. I 1987, året med Brundtland rapporten, var datoen 23. oktober. For 2019, var datoen 29. juli…
Earth Overshoot Day er en indikator på, at problemet er reelt og konkret. Vi forbruger mere, end der bliver stillet til rådighed af naturen.
Det er ikke blot tale om generationsproblem, men også en fordelingsproblematik mellem de rige (storforbrugende lande) og de fattige. Og da den altoverskyggende faktor i forbrugsomfanget af ressurser handler om det globale befolkningstal og stigende velstand (=stigende forbrug), er det vanskeligt at se en naturlig korrektion.
Earth Overshoot Day i Danmark lokalt er 28. marts. Dvs hvis hele verden forbrugte som herhjemme så det endog rigtigt skidt ud….
I Indonesien er datoen 18 dec…men fordi verdens landes evolutionstrin primært går een vej (mod mere forbrug med øget velstand), må det forventes at presset globalt stiger. Ikke kun ift forbrug men også en række væsentlige parametre for hvordan en bæredygtig verden ser ud.
FNs Verdensmål er dedikeret til at nuancere hvad bæredygtighed er og hvordan vi konkret kan arbejde hensigtsmæssigt. Og til forskel fra stamfaderen i Brundtlandrapporten, er FNs Verdensmål særdeles konkrete og målbare. De 17 mål er underopdelt i 240 delmål og indikatorer, ligesom et særskilt FN initiativ til virksomhederne, Global Compact, har opstillet en referenceramme for arbejdet med Verdensmålene.
De bør derfor være den væsentligste skydeskive for enhver nation og virksomheds indsats for et fælles ansvar og en fælles fremtid.
Verdensmålene
FNs Verdensmål blev vedtaget i 2015 og sætter mål for perioden frem til 2030. På en lang række områder udtrykker FNs Verdensmål bekymring over verdens tilstand og indenfor hvilke områder, der skal dedikeres en indsats. For der er utallige faresignaler i form af klimaforandringer, udtømning af ressourcer, forurening, tab af natur og biodiversitet, international ustabilitet, korruption, udnyttelse og ulighed.
Opsummeret udtrykker FNs Verdensmål visionen om fremtiden som “a long-term stability of the economy and environment, through the integration and acknowledgement of economic, environmental, and social concerns.”
Særskilt vigtigt er de 17 mål hver især kritiske og væsentlige. Det giver derfor ikke mening at kompensere for eet mål og slække på et andet – målene udligner ikke hverandre, men skal ses i sammenhæng. Og ligeledes må vi derfor løfte i flok – Verdensmålene er med professor Steen Hildebrandts ord et globalt solidaritetsprojekt, de er gensidigt forbundne og repræsenterer en helhed.
Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen!
Kinesisk ordsprog, citeret fra SteenHildebrandt.dk
Men opgaven er ikke FNs. Det er vores alle sammens. Alle lande, virksomheder og husholdninger. Ingen kan redde hele verden alene, men ingen handlinger er ligegyldige.
Vi har alle et ansvar. Og ingen af os kan ikke blot fortsætte som hidtil!
2030-panelet Vores mål
Steen Hildebrandt har i sin egenskab som formand for 2030 panelet sat sit aftryk i rapporten “Gør verdensmål til vores mål”. Rapporten “oversætter” samtlige FNs Verdensmål til en dansk kontekst og opsætter målepunkter til at kortlægge status.
De danske målepunkter er inddelt i tre grupper, spejlet ind i FNs mål
Vores Liv :: handler om social inklusion – om den enkeltes materielle, sundheds-
mæssige, uddannelsesmæssige og juridiskeforudsætninger for at kunne deltage i samfundet
FN mål 1, 2, 3, 4, 5 og 16
Vores Planet :: handler om ressourcemæssig bæredygtighed – om bæredygtig anvendelse af ressourcer som vand og energi, bæredygtigt forbrug og en bæredygtig tilgang til miljøet såvel på land som til havs
FN mål 6, 7, 12, 13, 14 og 15
Vores Samfund :: handler om bæredygtig økonomisk udvikling – om bæredygtig økonomisk vækst og innovation, ligestilling og byudvikling og om partnerskaber på tværs af samfundets sektorer for at opnå dette
FN mål 8, 9, 10, 11 og 17
Rapporten skaber en helt unik dansk indsigt i og forståelse for hvordan FNs globale Verdensmål giver mening for os “lokalt” – og vi, Danmark, er slet ikke i mål.
Rapporten er kort sagt et inspirerende og enestående værk.
Virksomheder
Som virksomhed er Verdensmålene såvel en klangbund til at gentænke processer og produktion, som en mulig katalysator for at tænke innovation, nye produkter, produktionsformer, samarbejder og distribtution.
Derfor er virksomheder generelt begyndt at nytænke deres forretningsstrategier. Målet er og kan ikke længere blot være profit. Men derimod et fokus på organisationens langsigtede evne til at skabe konkurrencedygtige forretningsområder, der ikke blot sikrer overskud pa bundlinjen, men ogsa sigter mod at tage det fælles samfundsansvar i den fælles samfundsmæssige værdikæde.
På kort sigt er det første skridt “det grønne husholdningsregnskab”. Næste skridt at gentænke processer og tilrettelægge med sigtet at reducere, forebygge eller kompensere den respektive virksomheds, kommune, bys eller husholdnings klima aftryk. Tredie skridt er en virksomhed og organisation i balance.
En klangbund er proaktivt brug af ESG rapporteringen til at sikre fokus på mål for virksomhedens drift i en bred interessent forståelse. Visse rapporteringssystemer og bæredygtighedsværktøjer insisterer faktisk på at definere indsatsen helt konkret i virksomhedens vedtægter på linje med de finansielle målsætninger for driften. Udspringet er John Elkingtons opdeling af de tre sideordnede målsætninger udtrykt ved Planet, People, Profit, i den nyere forståelse med samlebegrebet Prosperity.
Fra FNs side opereres med årstallet 2030. Men der er ingen grund til at vente, og udfordringerne med at nå en forståelse til balance er ikke uoverstigelig for alle. Faktisk er der endog en motivation i at reducere sit aftryk, herunder at reducere sit forbrug. Mindre forbrug = en besparelse. Det gælder energi, vand, transport og en række andre områder.
Ikke kun Co2
På vore breddegrader og med regeringens plan for 70 pct reduktion af udledningen, kan dette enkeltmål risikere at komme til at “fylde for meget”. FNs Verdensmål og Vores Mål fortolkningen til danske forhold anlægger en betydeligt bredere synsvinkel på klimaindsats og bæredygtighed.
Drivhusgasser og klimaspørgsmålet er centralt – men målene hænger sammen og hvert enkelt delmål indgår i en samlet bæredygtighedsdagsorden.
En dagsorden, der dermed er forskelligt vægtet fra region til region – og fra branche til branche.
For mediebranchen er FIPP i samarbejde med undertegnede undervejs med et projekt for udgivere. Det bliver en guide med anvisninger målrettet mediebranchens aftryk og med læringer på tværs.
Har du allerede på indeværende tidspunkt interesse i at deltage som case eller er selv undervejs med relevante iagttagelser, hører vi med største glæde fra dig!
