Bæredygtighedsrapporten

Bæredygtighedsrapporten er den samlede fremstilling af virksomhedens initativer og aftryk – status for fremskridt og dokumentation af mål. Rapporten er det centrale værktøj til interessenter og stakeholders, hvad enten det er i form af aktionærer, offentlige myndigheder, kunder eller den almindelige forbruger.

Bæredygtighedsrapporten er trods denne væsentlige formidlingsopgave en størrelse uden præcis definition, eller fastlagt form og indhold.

Der er derfor mange veje til Rom.

I dansk regi har større virksomheder i årevis afrapportere CSR lovpligtigt i årsrapporten. Den naturlige forlængelse er derfor det integrerede regnskab, som om ikke sidestiller så i hvert fald afrapporterer samlede nøgetal for virksomhedens finansielle og samfundsmæssige påvirkninger. Novo Nordisk m.fl sværger til den integrerede rapportering. Her opdeles årsrapporten efter ESG principperne, dvs de finansielle nøgletal er suppleret med ligeværdige afsnit for Governance, Social og Environmental statements.

Sammenhængen mellem årsregnskabet og klimaregnskabet er da også indlysende fornuftigt. Og afrapportering af aftryk med udspring i årsregnskabets dokumenterede forbrug ligeledes.

Alternativet er den fritstående bæredygtighedsrapport. Her er frirummet endnu større for fokus og kommunikationsform, når klimarapportering og ansvarlighed isoleres fra afrapportering af finansielle nøgleresultater.

Måske lidt utraditionelt kan LIDL fremhæves. Men LIDL arbejder med mange forskellige parametre indenfor bæredygtighed og samfundsansvar uanset status som discountdetail. Her er det dog let at overse, at LIDL samtidigt er Europas største detailhandelskæde. Og faktisk har en reel mission indenfor bæredygtighed. Måske mest imponerende er, at der arbejdes massivt “bag kulisserne”, hvor andre vælger mere højtprofilerede tilgange og i mindre grad er i detailen på mindre synlige områder.

Men hent selv den imponerende rapport og bliv positivt overrasket – og måske inspireret.

Uanset vil adundas foretrukne form være at samkoble finansielle nøgletal og samfundsansvar. Helt grundlæggende for at signalere, at med klimaudfordringen kan ingen virksomhed alene sigte efter at lykkedes med finansielle mål. Indsats og resultater må forene begge – helt grundlæggende – hensyn.

De finansielle mål er forudsætningen for at overleve på kort sigt – og samfundsansvar er forudsætningen for at overleve på langt sigt!

Denne dualitet afspejles i flere sammenhænge, måske bedst illustreret i John Elkingtons Tripple Bottom Line. Hvor klima og samfundsansvar trækkes direte ind i virksomhedens vedtægter, bestyrelsesarbejde, direktion og formål. Det kan synes ekstremt at sidestille forretning af kapital (virksomhedens eksistensgrundlag) med den klimamæssige dagsorden.

Men hvor det ene helt indlysende ikke kan lade sig gøre uden det andet, så bliver det på sigt et eksistenskriterie at begrænse sit klimaaftryk og påvirkning af omverden.


På det seneste er særligt kapitalfonde og finansielle institutioner således begyndt aktivt at evaluere deres portefølje udover de finansielle nøgletal til også at inkludere ESG nøgletal. Ikke kun for at risikovurdere et aktiv, men sandelig også fordi nøgletallene er begyndt at favorisere bæredygtigt tænkende virksomehder. Grundlæggende giver de klimavenlige investeringer en bedre indtjening og langsigtet afkast.

Afledet heraf efterspørger kapitalfonde m.fl. derfor i stigende grad ensartede principper for afrapportering af de respektive nøgletal. Naturligvis for på en ensartet måde at kunne sammenligne og sammenholde nøgletal. Enhver aktionær vil på sigt ønske samme form for transperans.

Men helt banalt gælder det samme for almindelige forbrugere og interessenter, dvs ensartede måder at definere og opgøre klimaaftryk og resultater.

Alle efterspørger derfor standarder. Og mange etablerede og nye aktører flokkes om opgaven.

Standarder – mange bud og endnu flere undervejs

Mængden af bud på en standardiseret måling af klimaaftryk og nøgletal overvældende! De mange bud er dels fra de veletablerede aktører som GRI (Global Reporting Inititative), TCFD (Task Force on Climate-related Financial Disclosures), SASB (Sustainability Accounting Standards Board), CDSB (Climate Disclosure Standards Board) og naturligvis ISO, samt fra flere nye uafhængige klima aktører som fx. B-Corp. Sidstnævntes tilgang har den lidt skærpende dimension, at samfundsansvar skal indgå i virksomhedens vedtægter på linje med finansielle mål. Herved fastlægges en formel sideordnethed mellem de finansielle og samfundsmæssige mål.

Andre muligheder er at placere kontrollen helt eksternt hos en validator som f.eks. CDP, der tilbyder at monitorere og validere store virksomheders klimaindsats og aftryk. Herigennem opnås validering uden at afsløre for detaljerede data.

Sidst men ikke mindst har WEF – World Economic Forum – slået til lyd for deres version af rapportering baseret på en arbejdsgruppe med de fire store revisions-/konsulenthuse, EY, PWC, Deloitte og KPMG. Deres tilgang bygger videre på tankerne fra Tripple Bottom Line til en udvidet ESG rapportering og inkluderer dele af de ikke-finansielle formater fra GRI og SASB. Med tanke for de større selskabers kapitalbehov og grundrapportering er denne standard relevant.

Men. Der foreligger kort sagt en rigtig “alphabet soup” som det så smukt udtrykkes på engelsk….og baggrunden naturligvis at dette er et grundlæggende vigtigt fremtidigt rapporteringsformat, mange konsulenthuse med glæde lægger billet ind på. Og sælger timer for…

Det vil være strålende, med een fælles opfattelse. Een fælles rapportering. Desværre er det ikke tilfældet på tværs af “alfabet udbyderne”.

Og rådet herfra må blive, at skynde sig langsomt!!! For der er også fra nationalt og overnationalt regi fokus på rapportering af de såkaldte “ikke-finansielle nøgletal”.

Både Danmark og EU arbejder med et sæt af retningslinjer. Så det er ikke tiden nu at bruge tid, penge og konsulenter på at nørkle en ny rapporteringsform præcist på plads efter et specifikt regelsær. Og altså et regelsæt der ikke nødvendigvis harmonerer med nationalle og EU formaterne, når de engang i 2021 frigives.

Retteligt skal det tilføjes at de største aktører indenfor det komplekse felt af bud på standarder, er begyndt at række ud til hinanden.

Ikke mindst GRI og SASB har sammen med CDP, the Climate Disclosure Standards Board (CDSP) og the International Integrated Reporting Council (IIRC) etableret et samarbejde omkring mere ensartede retningslinjer. Ideen er stærkt efterspurgt, og hele forståelsesrammen omkring den optimale rapport fremragende – se figuren.

Figure 1. A Coherent, Comprehensive Corporate Reporting System, blog by Janine Guillot, CEO, The SASB Foundation

Figurens sammenhænge mellem de respektive formater og rapporteringsformål er som sagt udtryk for hensigtserklæringen i det nye samarbejde mod mere ensartede retningslinjer.

Men vi er der ikke endnu, og med tanke på arbejdete i Danmark og EU på egne standarder, kan det være en overvejelse værd at afvente at røgen får lagt sig…

Brug istedet tiden på at definere meningsfyldte målsætninger. Og efterlad afrapportering på objektive kriterier, gerne så enhver kan efterprøve validiteten af mål og resultater.

Figurens sammenhænge mellem rapporteringsformål som forståelsesramme er under alle omstændigheder god inspiration!

Hvad skal bæredygtighedsrapporten indeholde?

Først og fremmest skal enhver redegørelse for virksomhedens bæredygtighed afspejle klimaløftet og ambitionen til de definerede interessenter.

Hvem er vi, hvordan ser vores aftryk ud, hvilke strategier har vi iværksat, indenfor hvilken tidsramme… I forlængelse af diskussionen omkring standarder overnfor er det væsentligt, at redegøre også for hvilke principper, rapporten bygger på herunder retningslinjer og kriterier.

Input til emne overvejelser

Hvem vi er, værdier og mål – og vore løfter

ESG og Verdensmål er overblikket over berøringsflader med omverden og interessenter i bred forstand samt de nedslagsområder, der meningsfuldt indgår i den globale klimaagenda

Kerneprojekter for vores samfundsansvar er vore signaturprojekter udover aftrykket. Lidl fx har valgt støtte affaldsindsamling og hospitalsklovne. Sidstnævnte sikkert fordi indkøb normalt ikke er så morsomt – mens affald er et kerneproblem knyttet til ethvert forbrug, så her er relevanskriteriet til overmål opfyldt. Et andet eksempel fra detailhandlen er Rema1000, der har dedikeret sig til en årelang indsats mod madspild – et af de mest påtrængende indsatsområder at tage hånd om og specifikt adresseret i Verdensmål 2!

Klimaregnskab og -aftryk kræver normalt en gennemgang af værdikæde og identifikation af objektive nøgletal, herunder eksempelvis fra årsregnskabet, omregnet til aftryk

En væsentlighedsanalyse / risikovurdering danner grundlag for valg af primære indsatsområder

Klimastrategien afspejler ambitionsniveauer og strategi (reduktion, omlægning og kompensation)

Nøgletal, opgørelsesprincipper og tidshorisont er de objektive retningslinjer for at kunne overvåge resultater

Data og bilag giver den detaljere indsigt, som den grundige eller kritiske interessent har behov for. Objektivitet er guld værd, ideelt bør enhver kunne efterprøve nøgletal. Alternativet er at lægge de detaljerede data i hænderne hos trediepart (som nævnt fx CDP) der dermed står på mål for validiteten.

I det omfang, der ikke tilkøbes certificering fra tredjepart og/eller standardiseringer, bliver den objektive tilgang altafgørende.

Omvendt rummer den objektive tilgang med fuld gennemsigtighed klare fordele. Udover besparelsen låses man ikke til en specifik standard, men kan afvente at der fremtidig opstår konsensus.

Men ikke mindst vigtigt, mange interessenter – og i særdeleshed forbrugere – er ikke hjulpet af betegnelsen CDP, SASB eller GRI – eller GHG protokollen for den sags skyld med Scope 1-2-3

Derimod kan nøgletal – direkte afspejlet i årsrapporten og baseret på åbne sammmenregninger – forklares direkte og med entydige referencer.

Og efterlades til egenkontrol hos enhver, der måtte ønske det.

Åbenhed er i denne sammenhæng en dyd – og en besparelse…