Beregn dit Co2 aftryk

– beregn dit co2 aftryk!
Centralt i kampen mod klimaforandringerne (i denne sammenhæng defineret som kampen mod global opvarmning) står begrebet Co2 aftryk som udtryk for udledningen. Drivhusgasser – Greenhouse Gasses (GHG) – som samlebegreb indeholder udover Co2 endvidere bl.a. metan, NOx og ozon. Koncentrationen af GHG i atmosfæren er dog i al væsentlighed (ca 2/3) forårsaget af Co2 udledningen, og primært ved afbrænding af fossile brændstoffer.

Uagtet de mange tidligere års diskussioner om årsag og virkning, er udviklingen i koncentration af gasser og jordens gennemsnitstemperatur entydig korrelleret. Og koncentrationen er øget støt siden den industrielle revolution, særskilt væsentligt er stigningen eksponentiel. FN opgør stigningen fra 2000-2010 som større end de samlede 30 forgående år, dvs perioden 1970-00. Der er dermed også entydig sammenhæng mellem klimaforandringerne og vort samfunds indretning, produktion og forbrug. I dag er langt de fleste (med et par prominente, uheldige undtagelser) da også grundlæggende enige om at CO2 koncentrationen er menneskeskabt. Og skal løses!

I FNs Verdensmål indgår reduktion af CO2 som mål 13.

Og for enhver, der ønsker at operere bæredygtigt er dette et nødvendigt skridt til at forstå konsekvenser af og berøreringsflader for egne aktiviteter.

Det er endvidere et af de mest anvendte – og mest alment forståede – mål for klimaindsatsen. Så af mange grunde er det fornuftigt at starte her – beregn dit co2 aftryk…

Beregning af CO2 aftrykket

Udledning er som nævnt en konsekvens af afbrænding af fossile brændstoffer og dermed skabt igennem fx. vores varmeforbrug, energiforbrug, transport, produktion mm. Reelt skal vi for at opgøre vores direkte aftryk derfor måle el- og varmeforbruget samt forbrug af brændstoffer og omregne til emission af drivhusgasser.

Beregning af ethvert Co2 aftryk – privat, erhvervsmæssigt eller offentligt – er dermed

forbrugstype x emissionsfaktor = aftryk i tons

Forbrugstype udtrykker aktiviten, og emissionsfaktor er aktivitetens udledning udtrykt ved ækvivalenter. Elforbruget i en bygning er fx. KWh x emisionsfaktoren (gram per KWh, fx. 300) = ialt tons

CO2 aftrykket opgøres normalt i tons og emisionsfaktoren for el kan altid findes hos energiselskabet, (hos energinet.dk).

Opgaven med beregning af det samlede aftryk er derfor at indsamle data om samtlige forbrugstyper og gange op med hver aktivitets emissionsfaktor.

Dette er en levendegjort drøm – hvis man gerne arbejder med ekstremt store regneark…og uoverskuelige datamængder…og i baghovedet ved, at det aldrig bliver fuldstændigt præcist.

Dansk Erhverv har i samarbejde med EY udviklet en guide til hvordan din virksomhed kommer igang med at definere rammerne for beregningen. Guiden findes her og er at betragte som en Gør-Det-Selv instruks.

I tilgange til udvikling af bæredygtige programmer og ambitioner, er der konsensus om, at et relevant startpunkt for rejsen er opgørelse af udgangspunktet. Den nuværende emission fra virksomheden, den såkaldte baseline.

Baseline giver dig det samlede overblik, hvor udledes mest og dermed hvor giver det mest effekt at reducere. Virksomhedstypen er indlysende fuldstændigt afgørende for billedet.

Din baseline giver samtidigt indlysende fordele som målepunkt for dokumentation af reduktioner.

Men det må understreges at der findes forskellige retningslinjer for den specifikke opgørelse af et aftryk.

Den oftest brugte standard til opgørelse af Co2 aftryk er GreenHouse Gas Protocol (GHG protokollen). GHG protokollen tilsiger, at det direkte forbrug ikke er en tilstrækkelig opgørelse af aftrykket, men alle inddirekte aftryk skal opgøres sæskilt. Dette betyder, at dit forbrug forårsager afledede forbrug til at kunne levere til dækning af dit behov, og skaber yderligere aftryk, når de forlader din virksomhed.

Det betyder ganske enkelt, at dine direkte udledninger i kontoret og/eller fabrikken ikke er det fulde og tilstrækkelige billede, når du skal beregn dit co2 aftryk

Dine indkøb og produktioner forårsager afledede udledninger, dels fra de virksomheder, du indkøber hos. Dels fra den transport og distribution dette forårsager. Dels transport til slutkunden. Og endelig udledningen fra den såkaldte end-of-life behandling, dvs håndtering som affald med forbrænding, deponering eller genanvendelse.

GHG protokollen inddeler derfor i
scope 1: Aftryk fra det direkte brændselsforbrug til produktion, drift og transport i virksomheden eller fra virksomhedens aktiviteter (fx. direkte forbrug af brændstof i fx. firmabiler og bygninger).
scope 2: Aftryk (ind-)direkte, forbundet med produktion og levering af energi, fjernvarme, gas, vand til opvarmning, forbrug og drift i eller af virksomheden.
scope 3: Aftryk inddirekte, forbundet med tredje parters forbrug, der indgår som underleverancer til og fra virksomhedens drift. Scope 3 er emission fra alle services og tjenester virksomheden forbruger eller der indgår i virksomhedens produktion og salg igennem hele værdikæden, upstream og downstream. Det er kort beskrevet ethvert forbrug, der indgår i virksomhedens kredsløb men fysisk ligger udenfor virksomheden selv. Scope 3 emissioner er typisk den største udledning men vanskeligst at opgøre.

Fra et lavpraktisk synspunkt vil det i et vist omfang være interessant at fokusere på den direkte udledning, dvs den udledning, der direkte skabes i virksomheden fysisk; Scope 1 og Scope 2. Disse aftryk er 100 pct indenfor virksomheden kontrol, og gør det velegnet at reducere og styre i en klimastrategi. Verden består dog af en sammenhængende kæde af emissioner, hvorfor din virksomheds scope 3 er underleverandørens scope 1 + 2.

Udfordringen med scope 3 er dog den detailjerede kalkule, der kræver massive indsamlinger og udveksling af data med fx underleverandører. Og særskilt er pointen, at reduktion her vil ske på underleverandørens initiativ og regning.

For især større virksomheder – eller hvor ambitions- og omkostningsniveauet er neutralitet opgjort direkte ift GHG protokollen – kan det alligevel altid give mening at tilslutte sig protokollens standarder. Der findes også mulighed for egentlig en certificering ift. kravene som beskrevet i fx ISO 14064.

Genveje til beregning

For en række virksomheder er der alternativer til “det store samlede regneark”, til opgørelsen af det direkte aftryk. Genveje.

Særligt simpelt hvis vi alene taler kontor/administration uden produktion. Istedet for de specifikke opgørelser vil en grundlæggende viden om fx. kontorets sammensætning, forbrug og størrelse kunne indtastes blandt een af de mange online kalkulatorer.

Den lette løsning

Fx myClimate.org tilbyder en “tommelfinger-beregning”, der faktisk inkluderer en række af faktorerne fra scope 1-2-3 baseret på gennemsnitsbetragtninger. Andre kalkuleværktøjer tager særskilt stilling og muliggør opgørelser af transport, flyrejser, events mm som fx. hos climatecare.org

For en række produktionsvirksomheder og brancher, er der også hjælp at hente. På sitet 2030calculator.com er en stribe brancher, produkter og tjenester tilgængelige med gennemsnitligt opgjorte emissionstal baseret på produktionsinput.

Endelig er der naturligvis også hjælp at hente til opgørelse af emission fra drift af websitet og internetbaserede virksomheder.

Den guidede løsning

I dansk sammenhæng har flere organisationer også meldt sig på banen med beregningsprincipper og hjælp til opgaven – beregn dit co2 aftryk.

Dansk Erhverv, EY og Global Compact Network Danmark har derfor lanceret en ”Nem Guide til Klimaregnskabet”. Guiden er at betragte som en Gør-Det-Selv instruks til hvordan din virksomhed kommer igang med at definere rammerne for beregningen. Der medfølger med andre ord ikke en “overslagsberegning” som i den “lette løsning” og heller ikke et detaljeret regneark som nedenfor angivet i “den detaljerede løsning”. Forudsætningen er derfor en mere aktiv rolle med udredningsarbejdet men på overordnet niveau.

Den detaljerede løsning

På Virksomhedsguiden.dk findes en sammenhængende introduktion til eget klimaregnskab, herunder en beregner i excel-ark format til estimering af co2 aftryk. Det meget detaljerede regneark er udviklet af Niras.

Dette er et meget omfattende værktøj og beregningsgrundlag, der gratis stilles til rådighed. Og er det tætteste, en virksomhed selv kan komme på en beregning uden at involvere eksterne konsulenter til “ikke-bæredygtige” time priser…

De grundlæggende nøgletal klimaberegningen vil kunne give afdække klare indikatorer for hvor indsats i klimastrategien giver mest mening; hvor får vi mest effekt og hvor bør vi investere for optimalt klima resultat?

Som i alle andre sammenhænge giver det bare mest mening at lægge indsatsen, hvor det gør størst forskel. Andre steder på sitet har jeg tilladt mig at fortolke dette som KLIMA ROI

Inputtet til de enkelte forbrugskategorier kan findes i regnskabets enkelte poster/kategorier for indkøb og forbrug. Dette er den mest objektive kilde, der samtidigt sikrer entydighed overfor omverdenen – kilde, mål og beregninger er på denne måde endda validerbare.

Skal det være yderligere eksakt, er vejen kontakt til og indtastning af alle leverandørers præcise opgørelser af de emissioner, der indgår ved underleverancer, detaljeret beskrevet ved enkeltydelser og delkomponenter. Dette er muligt at lægge direkte ind i regnearket fra virksomhedsguiden.dk

Samlet ender det altid med det famøse regneark. Det er ikke umuligt, men det bliver aldrig fuldstændigt præcist..til gengæld tager det tid…men er i den gode sags tjeneste.
FNs Verdensmål 13.

Målsætninger og arbejdet med reduktion

Når alle data er indsamlet og regnearket med emissionstallen er på plads, er det tid til at definere indsatsområder. Hvad skal vi stille op med tallene….

I arbejdet med Co2 aftryk er der grundlæggende 3 ambitionsniveauer for at nedsætte emission
– reducere aftrykket relativt (dvs den gennemsnitlige emission falder, set ift produktion/antal ansatte)
– reducere aftrykket absolut (dvs uanset produktion/antal ansatte reduceres emission)
– neutralisere aftrykket (dvs vi vil arbejde mod nul-emission eller endog negativ emission)

Forholdet reduktion relativt eller absolut giver mest mening i vækstbrancher eller -virksomheder. Aftryk er direkte korrelleret med aktivitetsniveauet, så øget produktion giver automatisk øget aftryk. Dermed vil en absolut reduktion “forsvinde” uagtet relevante og fornuftige initiativer.

Herudover kræver indfrielse af ambitionen valg imellem eller brug af alle 3 forskellige arbejdsmetoder til at nedsætte Co2 aftrykket, hvor det første er indlysende
– reducer
– forebyg
– kompenser

Det simpleste niveau er reducer. Ethvert forbrug kan optimeres, og det smukke i enhver reduktion er, at den indeholder en økonomisk besparelse per automatik. Bruger vi mindre el (KWh) sparer vi penge. Og reducerer aftrykket. Denne rute udtrykker reduktionspotentialet, og her er regnearket en støtte til at finde de største udfald.

I søgningen efter potentielle reduktioner er det naturligt og helt lavpraktisk fornuftigt at starte som en “spare-øvelse”. I “gamle” dage under oliekriserne svarende til at tage korte bade. Droppe karbad og skifte til bruser. Det er simpelt, alle forstår det, og alle ansatte kan med fordel engageres i en dynamisk, løbende eftersøgning efter reduktionspotentialer; besparelser.

Det næste niveu er forebyg. Her er vi ovre i investeringer med henblik på reduktion samt omlægning af forretningsgange og processer. For det simple eksempels skyld fx investering i lysautomatik (tænd/sluk), varmeautomatik, LED belysning, eller øvrige energieffektiviseringer.

Til forskel fra reduktionspotentialet indeholder næste ikke “gratis” gevinster ved at reducere forbrug og dermed udledning – men udgør ofte en investering. En investering, der dog ofte kan betale sig afhængigt af horisont, præcist som enhver anden investeringscase. Udover den monetære besparelse fra fald i forbrug og dermed omkostninger, giver investeringscasen også mulighed for at indregne effekten af co2 reduktion; særskilt ved en forventet, kommende Co2 afgift som politisk redskab til at nå det danske klimamål.

Vi må forvente, at der politisk gribes til dette redskab i værktøjskassen. En værktøjskasse, der dybest set har tre redskaber til at regulere adfærd: Afgifter, tilskud og lovgivning. Arbejdet med den kommende Grønne Skattereform er allerede i gang, med flere partsindlæg. Et af de mere relevante findes i samarbejdet mellem PwC og Axcelfuture.

Sidste niveau er kompensation. I sin simpleste form dermed at købe Co2 kompensation, fordi det er billigere at købe besparelser “ude i byen” end at omlægge/investere/forebygge internt. Det er en ofte ugle-set strategi, men helt reel og fuldt acceptabel. Først som sidst er klimaudfordringen global. Så hvor indsatsen placeres er lodret ligegyldig. Eneste afgørende er, at der foretages en indsats!

Kompensation som strategi giver mening, hvor investeringscasen – med eller uden Co2 afgift – ikke er rentabel indenfor valgt horisont. Her er det mere rentabelt at købe andele i bæredygtige projekter eller Co2 certifikater. I Danmark fx. i form af “grøn strøm”.

Rapportering

Når processen er igang og data indsamlet, bør der fastlægges faste procedurer for måling og opfølgning. Det er afgørende at committe sig til mål og målinger. Og offentliggøre målingerne, status og fremskridt – hvor langt er vi? Både for den interne moral – at det ikke blot er greenwashing / SDG washing, men en forpligtelse. Og naturligvis for offentligheden og alle interessenter.

Derfor må rapportering af nøgletal gerne være detaljeret. I særdeleshed hvis der ikke indkøbes certificieringer, ISO standarder og lign. er det væsentligt, at kilder og beregningsmetoder kan efterprøves i påkommende tilfælde. Open source værktøjer er fuldt acceptable, men i ånden herfra dermed også med åben afrapportering.

Det er god klimastil. Og troværdigt!
– Beregn dit co2 aftryk!!