Beregn dit Co2 aftryk

Centralt i kampen mod klimaforandringerne står begrebet Co2 aftryk som udtryk for udledningen. Drivhusgasser – Greenhouse Gasses (GHG) – som samlebegreb indeholder udover Co2 endvidere bl.a. metan, NOx og ozon. Koncentrationen af GHG i atmosfæren er dog i al væsentlighed (ca 2/3) forårsaget af Co2 udledningen, og primært ved afbrænding af fossile brændstoffer.

Uagtet de mange tidligere års diskussioner om årsag og virkning, er udviklingen i koncentration af gasser og jordens gennemsnitstemperatur entydig korrelleret. Og koncentrationen er øget støt siden den industrielle revolution, særskilt væsentligt er stigningen eksponentiel. FN opgør stigningen fra 2000-2010 som større end de samlede 30 forgående år, dvs perioden 1970-00. Der er dermed også entydig sammenhæng mellem klimaforandringerne og vort samfunds indretning, produktion og forbrug. I dag er langt de fleste (med et par prominente, uheldige undtagelser) da også grundlæggende enige om at Co2 koncentrationen er menneskeskabt. Og skal løses!

I FNs Verdensmål indgår reduktion af Co2 som mål 13.

Og for enhver, der ønsker at operere bæredygtigt er dette et nødvendigt skridt til at forstå konsekvenser af og berøreringsflader for egne aktiviteter.

Det er endvidere et af de mest anvendte – og mest forståede – mål for klimaindsatsen.

Beregning af Co2 aftrykket

Udledning er som nævnt en konsekvens af afbrænding af fossile brændstoffer og dermed skabt igennem fx. vores varmeforbrug, energiforbrug, transport, produktion mm. Reelt skal vi for at opgøre vores aftryk derfor blot måle el- og varmeforbruget samt forbrug af brændstoffer og omregne til emission af drivhusgasser.

Beregning af ethvert Co2 aftryk – privat, erhvervsmæssigt eller offentligt – er dermed

forbrugstype x emissionsfaktor = aftryk i tons

Forbrugstype udtrykker aktiviten, og emissionsfaktor er aktivitetens udledning. Elforbruget i en bygning er med andre ord KWh x emisionsfaktoren (gram per KWh, fx 300) = ialt tons

Co2 aftrykket opgøres normalt i tons (emisionsfaktoren for el kan findes hos energiselskabet, fx hos energinet.dk).

Opgaven er dermed for enhver aktivitet, at indsamle data om samtlige forbrugstyper og gange op med hver aktivitets emissionsfaktor.

Dette er en drøm, hvis man gerne arbejder med ekstremt store regneark…

I tilgange til udvikling af bæredygtige programmer og ambitioner, er der konsensus om, at et relevant startpunkt for rejsen er opgørelse af udgangspunktet. Den nuværende emission fra virksomheden, den såkaldte baseline.

Din baseline giver samtidigt indlysende fordele som målepunkt for dokumentation af reduktioner.

Men det må understreges at der findes forskellige retningslinjer for den specifikke opgørelse af et aftryk.

Den oftest brugte standard til opgørelse af Co2 aftryk er GreenHouse Gas Protocol (GHG protokollen). GHG protokollen tilsiger, at det direkte forbrug ikke er en tilstrækkelig opgørelse af aftrykket, men alle inddirekte aftryk skal opgøres sæskilt. Dette betyder, at dit forbrug forårsager afledede forbrug for at kunne levere til dækning af dit behov, og skaber yderligere aftryk, når de forlader din virksomhed.

GHG protokollen inddeler derfor i
scope 1: Aftryk fra det direkte forbrug til produktion og drift i virksomheden eller fra virksomhedens aktiver (forbrug i fx. firmabiler og bygninger)
scope 2: Aftryk inddirekte, primært forbundet med levering af energien til drift virksomheden
scope 3: Aftryk inddirekte, forbundet med tredje parters forbrug, der indgår i virksomhedens drift. Scope 3 eksempler er emission fra services og tjenester virksomheden forbruger som fx forretningsrejser, håndtering af virksomhedens affald, kantinedrift og distribution til kunder med underleverandører.

Fra et lavpraktisk synspunkt vil det i et vist omfang være rimeligt at fokusere på den direkte udledning. Scope 1. Dette aftryk er 100 pct indenfor virksomheden kontrol, og gør det velegnet at styre efter. Verden består dog af en sammenhængende kæde af emissioner, hvor din virksomheds scope 3 er underleverandørens scope 1 + 2.

For større virksomheder – eller hvor ambitions- og omkostningsniveauet er neutralitet opgjort direkte ift GHG protokollen – kan det derfor give mening at tilslutte sig protokollens standarder. Der findes også mulighd for egentlig en certificering ift. kravene som beskrevet i ISO 14040 og 14044.

Men det direkte forbrug som defineret ved Scope 1 opgør det absolut største og mest væsentlige aftryk direkte relateret til virksomhedens aktiviteter.

Genveje til beregning

For en række virksomheder er der alternativer til “det store samlede regneark”, til opgørelsen af det direkte aftryk. Genveje.

Særligt simpelt hvis vi alene taler kontor/administration uden produktion. Istedet for de specifikke opgørelser vil en grundlæggende viden om fx. kontorets sammensætning, forbrug og størrelse kunne indtastes blandt een af de mange online kalkulatorer.

Fx myClimate.org tilbyder en “tommelfinger-beregning”, der faktisk inkluderer en række af faktorerne fra scope 1-2-3 baseret på gennemsnitsbetragtninger. Andre kalkuleværktøjer tager særskilt stilling og muliggør opgørelser af transport, flyrejser, events mm som fx. hos climatecare.org

For en række produktionsvirksomheder og brancher, er der også hjælp at hente. På sitet 2030calculator.com er en stribe brancher, produkter og tjenester tilgængelige med gennemsnitligt opgjorter emissionstal baseret på produktionsinput.

De grundlæggende nøgletal vil kunne give indikationer på niveauet og danne grundlag for en overordnet kaklulation af produktionsvirksomhedens baseline.

Endelig er der naturligvis også hjælp at hente til opgørelse af emission fra drift af websitet og internetbaserede virksomheder.

Skal det være fuldstændigt eksakt, er vejen via kontakt til og indtastning af alle leverandørers præcise opgørelser af de emissioner, der indgår ved produktion i virksomheden, detaljeret beskrevet ved enkeltydelser og delkomponenter. Danske energiselskaber opgør qua det indledende eksempel opdaterede emissionsfaktorer til el og varme leverancer.

Samlet ender det med det famøse regneark. Det er ikke umuligt, det er helt præcist…men tager lidt tid…i den gode sags tjeneste. FNs Verdensmål 13.

Målsætninger og arbejdet med reduktion

Når alle data er indsamlet og regnearket med emissionstallen er på plads, er det tid til at definere indsatsområder. Hvad skal vi stille op med tallene….

I arbejdet med Co2 aftryk er der grundlæggende 3 ambitionsniveauer for at nedsætte emission
– reducere aftrykket relativt (dvs den gennemsnitlige emission falder, set ift produktion/antal ansatte)
– reducere aftrykket absolut (dvs uanset produktion/antal ansatte reduceres emission)
– neutralisere aftrykket (dvs vi vil arbejde mod nul-emission eller endog negativ emission)

Forholdet reduktion relativt eller absolut giver mest mening i vækstbrancher eller -virksomheder. Aftryk er direkte korrelleret med aktivitetsniveauet, så øget produktion giver automatisk øget aftryk. Dermed vil en absolut reduktion “forsvinde” uagtet relevante og fornuftige initiativer.

Herudover kræver indfrielse af ambitionen valg imellem eller brug af alle 3 forskellige arbejdsmetoder til at nedsætte Co2 aftrykket, hvor det første er indlysende
– reducer
– forebyg
– kompenser

Det simpleste niveau er reducer. Ethvert forbrug kan optimeres, og det smukke i enhver reduktion er, at den indeholder en økonomisk besparelse per automatik. Bruger vi mindre el (KWh) sparer vi penge. Og reducerer aftrykket. Denne rute udtrykker reduktionspotentialet, og her er regnearket en støtte til at finde de største udfald.

I søgningen efter potentielle reduktioner er det naturligt og helt lavpraktisk fornuftigt at starte som en “spare-øvelse”. I “gamle” dage under oliekriserne svarende til at tage korte bade. Droppe karbad og skifte til bruser. Det er simpelt, alle forstår det, og alle ansatte kan med fordel engageres i en dynamisk, løbende eftersøgning efter reduktionspotentialer; besparelser.

Det næste niveu er forebyg. Her er vi ovre i investeringer med henblik på reduktion samt omlægning af forretningsgange og processer. For det simple eksempels skyld fx investering i lysautomatik (tænd/sluk), varmeautomatik, LED belysning, eller øvrige energieffektiviseringer.

Til forskel fra reduktionspotentialet indeholder næste ikke “gratis” gevinster ved at reducere forbrug og dermed udledning – men udgør ofte en investering. En investering, der dog ofte kan betale sig afhængigt af horisont, præcist som enhver anden investeringscase. Udover den monetære besparelse fra fald i forbrug og dermed omkostninger, giver investeringscasen også mulighed for at indregne effekten af co2 reduktion; særskilt ved en forventet, kommende Co2 afgift som politisk redskab til at nå det danske klimamål.

Vi må forvente, at der politisk gribes til dette redskab i værktøjskassen. En værktøjskasse, der dybest set har tre redskaber til at regulere adfærd: Afgifter, tilskud og lovgivning. Arbejdet med den kommende Grønne Skattereform er allerede i gang, med flere partsindlæg. Et af de mere relevante findes i samarbejdet mellem PwC og Axcelfuture.

Sidste niveau er kompensation. I sin simpleste form dermed at købe Co2 kompensation, fordi det er billigere at købe besparelser “ude i byen” end at omlægge/investere/forebygge internt. Det er en ofte ugle-set strategi, men helt reel og fuldt acceptabel. Først som sidst er klimaudfordringen global. Så hvor indsatsen placeres er lodret ligegyldig. Eneste afgørende er, at der foretages en indsats!

Kompensation som strategi giver mening, hvor investeringscasen – med eller uden Co2 afgift – ikke er rentabel indenfor valgt horisont. Her er det mere rentabelt at købe andele i bæredygtige projekter eller Co2 certifikater. I Danmark fx. i form af “grøn strøm”.

Rapportering

Når processen er igang og data indsamlet, bør der fastlægges faste procedurer for måling og opfølgning. Det er afgørende at committe sig til mål og målinger. Og offentliggøre målingerne, status og fremskridt – hvor langt er vi? Både for den interne moral – at det ikke blot er greenwashing / SDG washing, men en forpligtelse. Og naturligvis for offentligheden og alle interessenter.

Derfor må rapportering af nøgletal gerne være detaljeret. I særdeleshed hvis der ikke indkøbes certificieringer, ISO standarder og lign. er det væsentligt, at kilder og beregningsmetoder kan efterprøves i påkommende tilfælde. Open source værktøjer er fuldt acceptable, men i ånden herfra dermed også med åben afrapportering.

Det er god klimastil. Og troværdigt!