Den konkrete udmøntning af brug af AI til indholdsproduktion i fremtidens medier var næste spørgsmål til ChatGPT. Især var det jo interessant med en vurdering af fordele/ulemper ved kunstig intelligens og konsekvenser for det redaktionelle indhold.
Supplerende er afslutningsvist indsat et eksempel på konkret brug af ChatGPT fra Blomberg.
Igen er det jo både brugbart – og ubrugeligt – fordi der hverken er præcis kontekst eller formål. Her er skylden jo delvist min egne pga for løst formuleret spørgsmål…og et vist fokus med ChatGPT & andre har netop været den såkaldte “prompt engineering” – det præcist skårne spørgsmål og specifikation af rammerne.
AI til indholdsproduktion
Den største udfordring og risiko forbundet med brugen af AI på en redaktion er, at teknologien kan føre til en reducering af mangfoldigheden og originaliteten i det journalistiske indhold.
AI-værktøjer er designet til at analysere og identificere mønstre i data, og kan derfor give ensartede resultater. Dette kan føre til, at indholdet på en redaktion bliver mere ensartet og mindre originalt, hvis man udelukkende bruger AI-værktøjer til at generere og redigere indhold.
En anden risiko er, at AI-værktøjer kan forstærke eksisterende fordomme og bias, hvis de er trænet på data, der indeholder skævheder og diskrimination. Dette kan føre til, at det journalistiske indhold bliver præget af fordomme og bias, og dermed underminerer redaktionens troværdighed og neutralitet.
Endelig kan brugen af AI-værktøjer også føre til, at menneskelige redaktører og journalister mister deres arbejde, hvis rutineopgaver automatiseres. Det er derfor vigtigt at tage højde for de etiske og samfundsmæssige konsekvenser af at bruge AI-værktøjer på en redaktion, og sikre at teknologien bruges på en ansvarlig måde.
Det er vigtigt at huske på, at AI-værktøjer kan være nyttige værktøjer til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af indholdet, men menneskelig kreativitet og indsigt er stadig afgørende for at skabe kvalitetsindhold. Derfor bør AI-teknologi ses som et supplement til og ikke en erstatning for menneskelige forfattere og redaktører.
Værktøjer til produktion
Brug af AI til indholdsproduktion på en redaktion kan hjælpe med at forbedre effektiviteten og kvaliteten af indholdet samt give mulighed for at udnytte de fordele, som AI-teknologi kan tilbyde.
ChatGPT og Midjourney er to af de mest anvendte AI-værktøjer på en redaktion. ChatGPT kan hjælpe med at besvare spørgsmål og interagere med læsere på en automatiseret måde, mens Midjourney kan skrive og redigere artikler og indhold på en effektiv måde, hvilket kan reducere tids- og omkostningsforbrug.
Yseop og Automated Insights er to andre AI-værktøjer, der kan hjælpe med at generere rapporter og indsigter på en automatisk måde. Yseop bruger AI-teknologi til at analysere data og konvertere det til klare og koncise rapporter, mens Automated Insights kan generere automatiske rapporter og indhold på en hurtig og effektiv måde.
Hootsuite Insights er en AI-platform, der kan analysere sociale medier-data og levere indsigt i brugeradfærd og tendenser. Dette kan være nyttigt for medie- og udgivelsesvirksomheder til at identificere tendenser og emner, der er relevante for deres publikum.
Wordsmith og Acrolinx er to andre AI-værktøjer, der kan hjælpe med at skrive og redigere indhold på en effektiv måde. Wordsmith kan generere rapporter, artikler og indhold på en automatiseret måde, mens Acrolinx kan hjælpe med at sikre konsistens og tone i indhold ved at analysere sprog og stavekontrol.
NewsWhip er en AI-platform, der kan analysere og spore indhold og historier på sociale medier og internettet. Dette kan hjælpe medie- og udgivelsesvirksomheder med at identificere tendenser og emner, der er relevante for deres publikum.
Zest AI og DataRobot er to andre AI-værktøjer, der kan hjælpe med at forudsige brugeradfærd og forbedre kundeoplevelsen. Zest AI bruger AI-teknologi til at forudsige brugeradfærd og give anbefalinger til indhold, mens DataRobot kan analysere store mængder data for at identificere tendenser og mønstre.
Det er vigtigt at huske på, at selvom AI-værktøjer kan være nyttige til at forbedre effektiviteten og kvaliteten af indholdet, så skal de ikke erstatte menneskelige forfattere og redaktører. AI-teknologi kan hjælpe med at automatisere rutineopgaver og frigøre tid og ressourcer til mere komplekse opgaver, men menneskelig kreativitet og indsigt er stadig afgørende for at skabe kvalitetsindhold.
Supplerende (indsat af red.)
For (om ikke) fuldstændighedens skyld, er der en række supplerende værktøjer, i det mindste red. finder relevante i den almindelige effektivitets ånd – og enkelte endda udviklet i vores egen baghave…
Otter.ai: Adgang til videomøder, optage sessionen og automatisk modtage en transskription. Derudover kan teknologien skabe opsummeringspunkter fra mødet, og brugere kan interagere med lyden/transskriptionen ved at fremhæve tekst på skærmen og afspille specifikke afsnit.
Good Tape: Vores egen Zetland´s transskriptionstjeneste af interviews, der tilbydes andre journalister gratis. Naturligvis også på dansk…
Jojo: Schibsted-ejede VG i Norge har også udgivet et gratis lyd/video-transskriptionsværktøj (understøtter flere end 100 sprog).
Bloomberg – brug af AI til indholdsproduktion
Bloombergs Olivia Solon pointerede ved et PPA-event april 2023, at AI er et “nyttigt værktøj”, der frigør rigtige journalister til at udføre mere kreative ting.
AI bør dog aldrig bruges til indsigt, perspektiv, journalistisk analyse eller prognose. AI kan per definition ikke være fremadskuende, fordi dets output er bygget ud fra dets assimilering af tidligere offentliggjort materiale scannet fra internettet. Den har heller intet begreb om eller tilslutning til sandheden. Dets output lider samtidigt af en markant, journalistisk udfordring; Hvilket kildemateriale er historien bygget på?
Men der er nogle redaktionelle opgaver, der omvendt lige så indlysende løses bedre af AI, herunder særskilt indhold, der er meget standardiseret; eksempelvis skabeloner og gentagelser, kvartalsvise indtjeningsrapporter fra virksomheder, vejr- og sportsrapporter og anden rapportering, der er datadrevet og formel. AI producerer denne type indhold hurtigere og mere præcist end mennesker. Blomberg har dog valgt at alt output bliver kontrolleret af mennesker.
Problemet og udfordringen med AI genereret indhold er som altid de “medier”, der udgiver indhold af andre motiver end det publicistiske.
I en rapport udgivet af NewsGuard – Rise of the Newsbots: AI-Generated News Websites Proliferating Online – demonstreres hvordan de såkaldte “content farms” aktivt har bygget forretningen op omkring AI genereret indhold, click-baits og annoncedrevne artikler for maksimal omsætning.
For denne type websites, fylder risikoen for fejl og unøjagtigheder mindre, for slet ikke at nævne ønsket om journalistisk integritet og kvalitet. Risikoen er tillid – og den generelle opfattelse af medier kommer til at lide.
