Concito: Den store klimadatabase over fødevarer
Den Store Klimadatabase over fødevarers klimaaftryk – CO2 aftryk – gik i luften 1. februar. Et imponerende, detaljeret opslagsværk, i mangel af bedre ord.
Men fra https://denstoreklimadatabase.dk/ er der fuldstændig fri adgang til at opdatere sig selv med et overblik over en række populære fødevarers aftryk; og som nævnt i uhørt detajleringsgrad. Inspiration til private husholdningers daglige måltidsplanlægning, storkøkkener, leverandører og detailhandlen…
Projektet er enormt, for fødevarers aftryk er kompliceret, uanset at vi her taler gennemsnitsbetragtninger. Uden at forfalde til teknik er anskuelsen udfra en livscyklusanalyse, og der inddrages det såkaldte ILUC dvs aftryk fra arealanvendelsen. Forbrug omregnes efter konsekvenstilgangen, dvs et forbrug udløser en erstatning efter en uelastisk efterspørgselstilgang. Målestokken er CO2 ækvivalenter pr kg fødevare.
I korte træk er målet at afspejle konsekvenser af forbrugerens valg i supermarkedet. Målestokken er CO2 ækvivalenter pr kg fødevare.
Det er med andre ord klimaaftryk defineret som udledning, og andre bæredygtighedsmål indgår derfor ikke (fx. konsekvenser af forbrug for biodiversitet, vandkvalitet eller dyrevelfærd).
Resultater
Der har allerede været megen debat om resultaterne, der da også i enhver optik har været overraskende for en række fødevarer.
Kød og fisk
At oksekød (og i særdeleshed visse udskæringer) har et massivt aftryk tager præcist afsæt i konsekvenstilgangen (dvs at rene kødkvægsbesætninger har stor klimapåvirkning, også pga arealanvendelse med krav om rydning til græsning og foderproduktion).
Oksekød topper simpelthen listen over aftryk med udskæringen mørbrad på 152 CO2e per kg.
Tallene er i kg CO2e (dvs kg CO2 ækvivalenter per kg fødevare).
Svinekød er overraskende lavt i direkte sammenligning, hvilket skyldes, at svin giver en effektiv produktion forstået som omsætning af foder til kød, hurtig tilvækst og fravær af metanudledning.
Skinkekød giver fx. 3,5 CO2e og er dermed identisk i aftryk med kyllingebryst.
Omlægges en middagsret som Spaghetti Bolognese fra hakket oksekød til svinekød opnåes en reduktion i klimaaftryk på 75 pct. Omlægges yderligere til plantefars bliver reduktionen 80 pct – men heraf endnu en overraskelse: Hakket grisekød (2,9 CO2e) vs plantefars (0,61 CO2e) indvirker dermed kun delvist på middagsregnskabet, simpelthen fordi ingredienserne blot er en delmængde af de samlede ingrediensers aftryk.
Fisk har et forholdsvist højt aftryk (fx. laks 9 CO2e) ikke mindst sammenholdt med svins 3,5 CO2e, og igen er årsagen konsekvenstilgangen. Der er en uelastisk fangst af fisk og derfor antages i modellen at ethvert forbrug skal erstattes af opdræt (aqua kultur fisk). Danmarks Fiskeriforening har af samme grund korrekt argumenteret for, at klimadatabasen intet siger om vildfanget torsks belastning f.eks.
Mælk vs plantebaserede alternativer rummer også den overraskelse, at aftrykkene ligger utroligt ens. Aftrykket for et kg letmælk er 0,61 CO2e per kg og havredrik 0,37 CO2e per kg. For begge drikkes vedkommende et lille aftryk og mejeriproduktet giver derfor ikke umiddelbart anledning til et konvertere i den gode klimasags tjeneste. Og frem for alt skal forbrugeren ikke substiturere til mandeldrik (3,52 CO2e)!
Brød har et overraskende lavt aftryk med tanke på, at brød er en forarbejdet vare, emballeret og distribueret. Industrielt fremstillet rugbrød er helt i bunden med et aftryk på 0,62 CO2e, burgerboller på 0,74 mens pizza (fryse/færdig) topper med 3,91 – men som færdigret betragtet er i den gode ende (biksemad frost/færdig har et aftryk på 13,21 CO2e).
Men hast selv hen til denstoreklimadatabase.dk og test – det er både muntert og lærerigt.
Dog en huskeregel; databasen siger ikke noget om fødevarers drøjde, dvs rækkevidde. Fx har der været en del debat om instant-kaffe vs filterkaffe, men her er aftrykkets forskel direkte relateret til forbrugsmængder.
Webinar om databasen – optagelse fra 2. marts 2021 med opsamling på debat og metoder
Concito er Danmarks uafhængige, grønne tænketank, stiftet i 2008 af Martin Lidegaard. Concito formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere.
Formålet er at medvirke til lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Den store klimadatabase er udgivet i samarbejde med 2.-0 LCA consultants med støtte fra Salling Fondende.