COP26 Glasgow: Keep 1.5 alive!
Kommentarspor og reaktioner efter COP26 er ganske blandede, typisk et mix af skuffelse og en grundlæggende følelse af, at man kunne have opnået betydeligt mere. Mest præcist udtryk ved en bemærkning om, at COP26 var en succes – primært fordi det ikke blev en fiasko!
Uagtet at ikke alle deler dette synspunkt.
Der er dog positive og væsentlige pointer at tage med fra Glasgow.
Først og fremmest er der nu enighed om at handle imod specifikt fossile brændstoffer – og det er første gang en COP aftale indeholder dette ord og begreb. Ligeledes er der nu i dokumentet enighed om, at målet er 1.5 grader, til forskel fra Paris aftalens “under 2 grader”. De seneste rapporter i FN regi (fx IPCC rapporten) har skærpet bevidstheden om hvor kritisk selv mindre udsving i temperaturerne er set i forhold til det præ-industrielle niveau.
Og ligeledes er der derfor enighed om, at der skal opnås net-zero udledning omkring midten af dette århundrede (eller umiddelbart herefter) i forening med målet om næsten en halvering af udledningerne inden de næste 8-9 år.
(Stort set) Enighed om målet: net-zero by 2050
Keeping 1.5 alive kan aflæses i antallet af lande, der gav tilsagn om at nå netto-nul-emissioner i midten af århundredet eller umiddelbart derefter. De Forenede Arabiske Emirater satte et mål om at være netto nul i 2050, Saudi-Arabien og Rusland i 2060 og Indien i 2070.
Det er selvfølgelig blot løfter. De skal realiseres for at betyde noget for klimaforandringerne. Men det faktum, at selv disse økonomier er villige til at overveje netto nul, er en stor gevinst for den globale klima ambition.
Den nye aftale fra Glasgow er grundlæggende derfor en præcisering af løfterne fra Paris aftalen. Den såkaldte Paris-Rulebook er regler fra det daværende COP21 møde, som landene ikke kunne nå til enighed om. Det er ændret med COP26, hvor f.eks. beslutninger om at indrapportere deltaljerede data for udledninger nu er effektueres. Dog først fra 2024…
Ligeledes indgår nu regler for CO2 kreditter, der hidtil i reduktionsregnskaber imellem lande er kritiseret for at tælles dobbelt.
Kina og USA
Den pludselige fælles erklæring mellem Kina og USA kom også som en positiv overraskelse. Verdens to største udledere af CO2 (40 pct af den globale udledning) er afgørende kritisk for en klimaløsning. Så uagtet at Kinas net-zero ligger pænt ude i fremtiden (2060), er netop disse to landes samarbejde om klimaet sensationel og nyttig i de fælles bestræbelser.
Reelt er COP26 på dette væsentlige punkt også et opgør med tidligere COP møders fælles dokumenter. COP26 markerer reelt en bevægelse fra multilateral konsensus og hen imod en koalition blandt de villige. Og viser værdien af gruppepres fra lande, der gerne går forrest.
Kul skal ud – altså næsten
Blandt de positive resultater for COP26 hører som nævnt, at ordet “fossil afbrænding” indgår som hovedårsag til klima forandringer og specifikt ordet “kul” medtages i teksterne. Indien greb til gengæld ind i sidste øjeblik med rettelse til den afsluttende tekst – ambitionen blev dermed ikke at “udfase kul” men “nedtrappe kul”.
Dette er nærmest symptomatisk for den hidtidige globale konsensus udfordring og processen derhen…
Resultatmæssigt kan det derfor godt være, at målsætningen om “Keep 1.5 alive” blev nedfældet i slutdokumentet. Men patientens puls er overordentligt svag – og den konkrete behandling er ikke besluttet.
When all is said and done – more is said than done!
Inden COP26 viste den seneste Emmission Gap Report, at i det nuværende tempo ender vi på 2,7 grader ved århundrede skiftet.
Dette mål er langtfra indfriet med COP26 – og det er dermed også fuldt og helt på sin plads, at FNs genrealsekretær i sine opsummerende bemærkninger afsluttede med at pointerede, at “COP27 starts now“!
Så må tiden vise, om COP27 i Sharm el-Sheikh bliver den konkrete udmøntning af hensigtserklæringerne.
Se de konkrete aftaler og resultater her:
Samtlige aftaler fra UN Climate Change Conference 26 Glasgow
