Covid-19 reflektioner: Klimaet, økonomien og medierne
Sidst i juni blev status rapporten for FNs verdensmål offentliggjort – Sustainable Development Report 2020
Rapporten gennemgår index over de respektive SDG’er og medlemslandene. Rapporten har været udgivet siden 2016 og er den årlige opdatering på hvor langt de enkelte 193 lande er nået, baseret på en score (rating) som gennemsnit af værdierne på de respektive mål.
Blandt de få gode nyheder, er Top 3 landene
– Sverige
– Danmark
– Finland
Udover de indlysende vanskeligheder ved en rangordning (pga det bagvedliggende talmateriale, statistikker og beregninger) så siger listen ikke noget om det væsentligste; Hvor langt er vi fra målet? For herudover konstateres, at covid-19 pandemien har medført det forventede tilbageslag for det globale arbejde med verdensmålene.
Rapporten noterer, at indenfor en kort tisdhorisont har Covid-19 pandemien “.. unleashed an unprecedented crisis, causing further disruption to SDG progress, with the world’s poorest and most vulnerable affected the most”
Samtidigt er klimaudfordringen fortsat eskalerende endog i højere tempo end forventet. Året 2019 blev det andet varmeste år nogensinde målt, oceanernes surhedsgrad stiger, antal arter i fare for udryddelse stiger, ligesom ikke-bæredygtigt forbrug og produktionsmønstre fortsætter med at gribe om sig.
Når Riget – virksomheder og enkeltpersoner – fattes penge, tages kortsigtede beslutninger. Den globale klima bekymring er for en stund afløst af bekymring om vores egen sundhed. Vores arbejde. Og økonomi.
Earth overshoot day
Et enkelt andet lyspunkt er dog, at planeten har fået en pause med den reducerede aktivitet, herunder ikke mindst rejseaktivitet i perioden.
Dagen, hvor planetens ressourcer er forbrugt uden mulighed for at kunne forny sig selv, er i år 22. august 2020. Dagen er dermed rykket tilbage ift 2019, hvor datoen var 29. juli. Den tidligste dato nogensinde.
Tilbagerykningen skyldes primært en 14,5 pct reduktion i Co2 udledningen pga den nedsatte aktivitet. Vi er dog fortsat langt fra målet. Og Danmark lægger her i top 10. Hvilket ikke er godt. Hvis forbruget globalt svarede til det danske, ville datoen være 28. marts. Her til lands forbruger vi 4 jordkloder om året….
The novel coronavirus pandemic has caused humanity’s ecological footprint to contract. However, true sustainability that allows all to thrive on earth can only be achieved by design, not disaster
Et andet lyspunkt ved covid-19 nedlukningen er den mentale pause vi alle har fået.For corona-nedlukningen har for mange også været en øjenåbner ift værdien af reduceret forurening, frisk luft, naturen og nærmiljøet. Uagtet at de positive klimaeffekter ved nul lufttrafik og reduceret biltrafik er forbigående, er indtrykket betydningsfuldt for vilje til forandring.
Medierne
Særskilt når begrebet “Riget Fattes Penge” tages med ombord må vi forvente, at efterdønningerne fra covid-19 er massivt negative. Uagtet at pandemien har medført øgede besøgstal på mediernes websites, er effekten af fald i annonceomsætning og nedlukningens omkostninger omfattende.
For en branche, der allerede er presset på forretningsmodellen, er dette en kritisk stresstest. En stresstest, der deles med andre brancher.
Hvad betyder det for investeringerne i bæredygtighed?
Kommer de til at stå i baggrunden af den nye virkelighed, planeten vågner op til post-covid-19….den nye økonomiske virkelighed. Man kan ikke bare tage den gamle køreplan frem, men det er fortsat afgørende at starte. Selv små skridt ændrer mindsettet og skaber ny bevidstgørelse om en fælles, bæredygtig vision.
Der er derfor heldigvis også positive erfaringer at bygge videre på fra covid-19. Vi har alle lært, at fysiske møder ikke er tvingende nødvendigt. Den erfaring kommer til at følge os fremover, både fordi det er forholdsvist velfungerende og ikke mindst fordi der er massive besparelser tid, økonomi – og klimabelastning – forbundet med reduktion af rejser og rejsetid.
Princippet om at reduktion i klimabelastning = økonomisk besparelse kan anvendes frit til inspiration!
Det er almindelig synd fornuft, hånd-i-hånd med omtanke for miljøet.
Arbejdet med klima programmet – bæredygtig medieproduktion – behøver med andre ord ikke kun være en omkostning.
Det bæredygtige bæredygtighedsprogram
Ønskes omkostningsreducerende inspiration fra cases indenfor mediers arbejde med bæredygtighed, kan et relevant sted at starte være den årlige rapport om Innovations in Media fra FIPP.
2020/21 udgaven har et kapitel dedikeret til Sustainability, hvor forfatteren John Wilpers gennemgår en række konkrete udgiveres arbejde med bæredygtighed. Gennemgangen zoomer bl.a. ind på de fysiske magasiner, herunder bevægelsen mod nye bionedbrydelige materialer til udfasning af plastik wrap. Der er særskilt en længere liste med konkrete initiativer med besparelser til følge, herunder så lavpraktiske ændringer som online møder, LED lyskilder, lysautomatik tænd/sluk, vandsparedyser, dobbeltside-print fra printeren, genbrugspolitikker og udfasning af papkrus.
Samlet anbefaler Wilpers alle udgivere at gå igang med bæredygtighedsprogram, baseret på tre nøglegevinster
– forbedrede relationer til læsere
– mulighed for besparelser og omkostningsreduktioner
– bidrag til at løse planetens klimaudfordringer
Med andre ord; Det er blot at gå igang. Der er ikke en grundlæggende rigtig eller forkert måde at gribe det an på – forkert vil alene være IKKE at få startet….
Meget af det forberedende arbejde kan endog løses internt uden ekstern konsulentbistand, f.eks. ved samle et team af engagerede medarbejdere fra forskellige dele af organisationen.
Den simple tilgang til et bæredygtigt program (et egentligt værktøj til at støtte medier herunder med benchmark og inspiration fra andre udgivere er under udvikling af adundas i samarbejde med John Wilpers)
– Start med at forstå og skabe overblik over jeres samlede rolle og påvirkninger fra start til slut. Hvor er vores primære aftryk, betydning for hvilke stakeholders i bred forstand, relationer til FN SDGs/risikoanalyse af potentielt negative effekter
– Definer jeres ambition og vision med programmet; hvor ambitiøse skal vi være? Herunder investeringsniveauet bag indsatsen, tidshorisoner og målepunkter/KPI’er
(Definer gerne også en redaktionel målsætning, dvs mediets rolle som formidler og dagsordenssætter ift læsere)
– Opsæt det detaljerede program og brug de tilgængelige aftryksmålere til at kvantificere effekten
– Sæt en fast frekvens for afrapportering og commitment, naturligt også en integreret del af årsrapporten uagtet at målgruppen er større end ejerne
En væsentlig indsats er inddragelse af medarbejderne. Ingen kan løfte klimaudfordringen alene, men vi deler alle ansvaret. Og den største gevinst kan være skiftet i medarbejdernes mindset, der positivt kan bidrage til at være virksomhedens øjne for potentielle indsatser, forandringer og besparelser i værdikæden.
Og som sagt; den bæredygtige rejse vi alle har brug for, kan starte ved at reducere omkostninger og forbrug!
