Danmarks Earth Overshoot Date 2024 er 16. marts
Danmarks Earth Overshoot Date 2024 er 16. marts, beregnet af The Global Footprint Network.
Earth Overshoot Date for de enkelte lande udtrykker den dato, hvor planetens naturlige ressourcer for året ville være opbrugt, hvis alle levede som indbyggerne i landet. Her er det med andre ord ikke en fordel at være øverst på listen.

Trods spektakulære “top” placeringer til forbrugsfesterne i Qatar, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater ligger Danmark med en placering som nr. 13 pænt for højt….
Og vores nationale overshoot day er rykket frem, fra 28. marts sidste år og ligeledes i 2022. Det går med andre ord den gale vej, når Danmarks Earth overshoot Date 2024 er 16 marts!
Concito udgav i august 2023 en rapport om danskernes klimaaftryk, og her fremgår det, at danskerne i gennemsnit udleder 13 tons CO2 årligt. Dobbelt så meget som verdens gennemsnit. Og skræmmende meget i forhold til det anbefalede mål på 3 ton per verdensborger.
Planetens samlede Earth Overshoot Date er for 2024 den 25. juli, hvilket tilsvarende er et tilbageskridt…da datoen er rykket frem.
Se Danmarks placeringer over den seneste årrække her