EU: Forordning pålægger den finansielle sektor at klimamærke
Første fase af EUs Sustainable Finance Disclosure Regulation (SDFR) trådte i kraft 10. marts. Forordningen har været undervejs siden marts 2018, og er en del af aftalegrundlaget omkring finansieringen af den grønne vækst. Anden og tredje faser følger 1. januar, hvor oplysningsforpligtelserne bliver standardiseret og kriterierne for de grønne og bæredygtige investeringer (taksonomier) træder i kraft.
Sigtet samlet set er, at den finansielle sektor skal bidrage aktivt til den grønne omstilling ved at ansvarliggøre og aktivere sektoren overfor slutinvestor. Herved tilskyndes kapitalflytning til de bæredygtige investeringer ligesom den finansielle rådgivning skal afdække investors profil og ønsker ift bæredygtighed og klima.
Disclosure forordningen betyder konkret, at fra 10. marts skal udbydere af investeringsprodukter inddele investeringerne efter tre kategorier:
Mørkegrønne produkter (artikel 9)
Finansielle produkter og fonde, der har en bæredygtig verden som mål på linje med kapitalafkast, og aktivt modvirker klimaforandringer
Lysegrønne produkter (artikel 8)
Finansielle produkter og fonde, der har udvidet ESG rapportering og erklærede bæredygtighedsmål
Ikke-bæredygtige produkter (artikel 6)
Alle øvrige fonde og produkter, herunder ved kun et minimum af ESG-kriterier og fravær af måling af bæredygtighedsrisici
SDFR i Danmark
Også i den danske finanssektor har det naturligvis allerede haft konsekvenser, hvor f.eks. Børsen har opgjort (10. marts), at
– Danske Bank ubyder 89 lysegrønne fonde
– Nordea Asset Management udbyder 209 lysegrønne fonde
– Jyske Invest udbyder 4 lysegrønne fonde
Ikke mindst Nordea har i samme åndedrag meldt ud, at de løbende vil analysere deres artikel-6 fonde, for at finde kandidater til artikel 8.
Der er med andre ord allerede en bevægelse sat i gang, og det forventes, at særligt nordiske investorer vil have appetit på bæredygtige investeringsprodukter.
På virksomhedsniveau vil udrulningen naturligt afføde et fornyet fokus på og krav om bæredygtighed. Og særskilt væsentligt har den kommende EU taksonomi som opgave og formål at kategorisere hvad bæredygtighed er og ikke mindst definere tekniske kriterier for måling af bæredygtighedsaspekter.
Med direkte konsekvens for aktionærinteresse, er denne taksonomi en central brik i hele processen om at nå til enighed om ensartede standarder for bæredygtighedsrapportering
EUs Sustainable Finance Disclosure Regulation fakta og baggrund