SDG 2 Stop Sult fokuserer på fejlernæring og sult i enhver form.
Her er kloden delt markant op…dele af verden kæmper med reel sult; set overfor dele af verden med reelt det modsatte problem, overvægt som livsstils-epidemi og massive problemer med madspild.
Ulighed kan næppe være mere tydelig – og kontrasten er skærende.
FN estimerer selv, at en trediedel af verdens samlede fødevareproduktion aldrig bliver spist. I FN regi har Stop Sult derfor særskilt fokus på verdens fødevareproduktion.
Landbruget er et tredie ben i Verdensmål 3 med kriterierne om øget bæredygtighed, tilpasning efter klimaforandringerne og genrelt bedre beskyttelse og værn af natur og dyreliv. Denne del har naturligvis også relevans i dansk sammenhæng.
Samlet handler målet om adgang til samt forståelse for ernæring, kost og bæredygtig produktion.
SDG 2.1 Adgang til sikker og næringsrig mad
SDG 2.1.1 Udbredelse af underernæring
SDG 2.1.2 Udbredelse af moderat eller alvorlig fødevareusikkerhed, gennemsnitlige væksstandarder for børn under 5 år, opdelt efter type (afmagring og overvægt)
Danske forslag til målpunkter
Andel af befolkningen, der er under- eller overvægtige
Andel af befolkningen, der har sunde- henholdsvis usunde kostvaner
Fysisk helbred
SDG 2.4 Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig
SDG 2.4. 1 Andel landbrugsområde under prodkutiv og bæredygtig landbrugsaktivitet
Danske forslag til målepunkter
Udvikling i produktion og miljøbelastning
Dyrets velfærd i landbruget
Antibiotikaforbrug
Andel madvarer der er økologiske
Muligheder for virksomheder og privatpersoner
– her kan du gøre en forskel for Verdensmål 2 i Danmark
I det danske perspektiv på Verdensmål 2 har målet om sunde madvarer og kostvaner et vist overlap til fattigdom. Grundlæggende er der i lavindkomstgrupper en tendens til at vælge fødevarer af relativt dårligere kvalitet og ikke-økologi og/eller kød uden respekt for dyrevelfærd og tilsvarende. Pris er givetvis en faktor.
I dagens Danmark viser undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen at op mod halvdelen af danskerne er overvægtige. Kostvaner er ofte knyttet til livsstil medfølgende dårligt, fysisk helbred.
I dansk landbrug er der allerede en længerevarende bevægelse med omlægning til økologisk drift, ligesom opdræt og dyrehold med dyrevelfærd og fravær af antibiotika er målepunkter. Rapporten Vores Mål er opmærksomme på effektiviteten i landbruget og behovet for at økonomi som rammevilkår for grøn omstilling.
Som dansk virksomhed med ønsker om indsats under Verdensmål 2 er det derfor oplagt at fokusere på et medarbejderpleje synspunkt; med nudging som drivkraft: Kantineordninger, valg af råvarer, vidensdeling om kostråd, sociale aktiviteter knyttet til kost- og livsstil. I et vist omfang kan kantinedriften bære viden om indkøb af økologiske råvarer, lokalt produceret fra bæredygtigt landbrug og med øje for dyrevelfærd, bæredygtigt fiskeri etc.
Med til sundhed og trivsel hører også fysisk velvære og derfor incitament til udeaktiviter, idræt herunder medarbejderordninger med fitness- og motion.
En række mærkningsordninger som Nøglehullet, Dyrevelfærdsmærket, Ø-mærket m.fl. gør det enkelt at vælge med omtanke.
Donationer af overskydende mad lokalt og/eller via madspildsprogrammer som ToGoodToGoo m.fl. er andre veje, ligesom støtte til organisationer og landsindsamlinger med formålet at bekæmpe sult.
Retur til FNs Verdensmål på dansk – oversigt
