EU’s Omnibus-direktiv har ændret spillereglerne for en stor gruppe danske virksomheder. Det direkte lovkrav om bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er blevet fjernet for at lette den administrative byrde. Men betyder det, at SMV’er nu kan læne sig tilbage og ignorere klimadata?
Næppe. Fjernelsen af formelle krav kan paradoksalt nok styrke incitamentet til frivillig og egentlig strategisk klimarapportering. Ligeledes skaber markedsdynamikken med især kravene fra store kunder underlagt CSRD-direktivet, fortsat et indirekte pres.
Men helt grundlæggende er – frivillig – klimarapportering i alles interesse. Ikke mindst virksomhedens egen.
Omnibus-direktivet og de lempede krav
For at mindske de administrative byrder for virksomheder – i forlængelse af Draghi rapporten om EUs faldende konkurrenceevne – har EU foreslået direktivet justeret ved den såkaldte “Omnibus-pakke”. For danske virksomheder betyder det konkret, at størrelsesgrænserne for, hvornår en virksomhed skal rapporteret.
Størrelsesgrænser er fastlagt ved flere end 1.000 medarbejdere og enten en omsætning på mere end 391. mio.kr. (50 mio. EUR) eller en balancesum på mere end 196 mio.kr. (25 mio. EUR).
Endvidere foreslås en række ændringer, der skal forenkle bæredygtighedsrapportering og kravene til due diligence, ligesom der lægges op til ændringer i ESRS.
Dermed bortfalder reelt det direkte lovkrav til mindre og mellemstore virksomheder om at udarbejde en formel bæredygtighedsrapport i henhold til de nye europæiske standarder (ESRS). Ændringen er motiveret af et ønske om at beskytte SMV’er mod uforholdsmæssigt store omkostninger og bureaukrati.
Fra lovkrav til markedskrav
Selvom det formelle krav er væk, er behovet for klimadata ikke forsvundet. Eller rettere, afledet heraf, klima udfordringerne er ikke væk, snarere tværtimod.
Dermed har rapporteringens rolle blot skiftet karakter fra at være et lovkrav til at være et oplysnings- og et markedsbehov.
I forhold til CSRD rapportering for de store virksomheder (både børsnoterede og unoterede) pålægges de at rapportere detaljeret om deres bæredygtighed – ikke kun for deres egen drift, men for hele deres værdikæde. Det betyder, at de skal indhente data fra alle leverandører og samarbejdspartnere, hvoraf mange er SMV’er.
Konsekvensen er klar: En SMV, der ønsker at være leverandør til en stor virksomhed, vil i stigende grad blive mødt med krav om at kunne levere specifikke data om f.eks. sit CO2-aftryk, energiforbrug eller affaldshåndtering. Hvis SMV’en ikke kan levere disse data, risikerer den at blive valgt fra til fordel for en konkurrent, der kan. Dermed bliver klimarapportering reelt en kommerciel nødvendighed for at fastholde sin plads i markedet.
Andre overvejelser for frivillig rapportering?
Udover presset fra værdikæden er der en række stærke, strategiske grunde til, at en SMV bør overveje at arbejde systematisk med klimadata, selv uden et lovkrav.
Adgang til finansiering: Banker og investorer inddrager i stigende grad bæredygtighedsrisici (ESG-faktorer) i deres kreditvurderinger og investeringsbeslutninger. Virksomheder, der kan dokumentere en aktiv klimaindsats og lave risikostyring, vil have lettere ved at opnå lån og tiltrække kapital på mere fordelagtige vilkår.
Risikostyring og effektivisering: Et klimaregnskab giver et detaljeret overblik over virksomhedens energiforbrug og ressourcetræk. Denne indsigt er et stærkt værktøj til at identificere potentiale for besparelser, optimere driften og reducere omkostninger. Samtidig bliver virksomheden bedre rustet til at håndtere fremtidige risici som stigende energipriser eller kommende CO2-afgifter.
Styrket omdømme: Forbrugere og kunder efterspørger i stigende grad bæredygtige produkter og transparente virksomheder. Dokumenteret klimaindsats kan bruges aktivt i dialog med både kunder og forbrugere og i sidste ende styrke virksomhedens konkurrenceevne.
Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere: Især yngre generationer vægter arbejdspladsens værdier og bæredygtighedsprofil højt. En troværdig og transparent klimaindsats kan være afgørende for at tiltrække og fastholde de bedste talenter.
Innovation: Afsøgning af nye, klimatilpassede produktområder, ændrede processer og øget cirkularitet sikrer fremtidig relevans som virksomhed. Et sådant afsæt starter med en præcis forståelse af den aktuelle baseline og dermed egne klimadata. Et fokuseret og veloplyst sigte mod stadig lavere emission og klimaaftryk giver en solid klangbund for fremtidssikret innovation.
For egen regning vil jeg også fremhæve, at behovet for at rapportere (og handle) på klimadata og emission fra virksomhedsdrift først forsvinder, den dag, hvor problemet med globale udledninger forsvinder.
Det er ikke nu…
Anbefalede Værktøjer til Klimarapportering
For virksomheder, der skal i gang, er det afgørende at vælge en rapporteringsramme, der er overskuelig og relevant. Reelt er valget indlysende.
De store virksomheders rapportering ift CSRD kan for værdikæden alene kræve data svarende til en rapportering efter SVME standarden fra mindre virksomheder (der ikke selv rapporterer efter CSRD). Det er derfor indlysende at rapportere efter VSME. Også før behovet opstår for at være compliant med en kundeefterspørgsel til CSRD.
Den Frivillige SMV-Standard (VSME)
EU har udviklet en forenklet og frivillig standard for bæredygtighedsrapportering specifikt målrettet SMV’er (Voluntary SME standard, VSME). Formålet er at give mindre virksomheder et redskab, der er mindre komplekst end de fulde europæiske standarder (ESRS), men som stadig leverer de data, som store virksomheder, banker og andre interessenter efterspørger.
Fordelene er som følger
Relevans: Standarden er designet til at matche de datakrav, SMV’er vil møde fra deres store kunder (dvs fra CSRD) såvel som fra banker/finansiering. EU-kommissionen anbefaler, at finansieringsinstitutter, finansielle markedsdeltagere, forsikringsselskaber og kreditinstitutter, som har brug for ESG-oplysninger fra SMV’er, så vidt muligt begrænser anmodning om ESG-oplysninger til de oplysninger, der gives i henhold til VSME.
Enkelhed: Den er administrativt lettere og mindre ressourcekrævende at implementere end de fulde ESRS-standarder.
Struktur: Den giver en klar struktur for, hvilke data der skal indsamles, hvilket gør processen mere overskuelig.
Fremtidssikret: Der findes flere værktøjer derude. Men CSRD og VSME vil være blivende og bærende for rapporteringsstrukturen indenfor EU, både som lovkrav og som herfra afledede markedsbehov. Ændringer må imødeses, men den sammenhængende struktur er blivende ift udveksling og definition af data.
Compliance via fælles data og standarder er dermed indbygget i arbejdet.
Den danske model
Herhjemme har Erhversstyrelsen udviklet en dansk ESG skabelon til små og mellemstore virksomheder. ESG-skabelonen bygger på den fælles europæiske frivillige standard for bæredygtighedsrapportering (VSME)
Ligeledes får virksomheden behov for at opgøre CO2 udledningen til VSME skabelonens (E) dvs klima del. Opgørelsen sker efter GHG protokollen. Denne protokol fokuserer udelukkende på at opgøre virksomhedens udledning af drivhusgasser og er standarden for de fleste klimaregnskaber. Den opdeler udledninger i tre ‘scopes’:
Scope 1: Direkte udledninger fra egne kilder (dvs ‘egen afbrædning’ i f.eks. firmabiler, naturgasfyr).
Scope 2: Indirekte udledninger fra købt energi (f.eks. el og varme).
Scope 3: Alle andre indirekte udledninger fra værdikæden (f.eks. indkøbte varer, transport, medarbejderpendling).
Erhvervsstyrelsen tilbyder også her hjælp beregningsteknisk med Klimakompasset.
Klimakompasset hjælper virksomheder med at beregne deres CO2 aftryk, hvilket udgør en central del af den data, der skal indrapporteres ved hjælp af ESG-skabelonen. Klimakompasset og Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon hænger dermed sammen, fordi Klimakompasset er et konkret værktøj til at beregne den miljø- og klima-del (E) af en bredere ESG-opgørelse.
Klimakompasset leverer de beregnede data for CO2-udledninger (scope 1, 2 og 3), mens ESG-skabelonen dækker alle tre områder: Miljø (Environment), Sociale forhold (Social) og Virksomhedsadfærd (Governance)
Rapportering i tre simple skridt
At starte med klimarapportering behøver ikke være en uoverskuelig opgave.
1. Skab et Overblik: Start med det basale. Indsaml data for det seneste år på jeres forbrug af el, varme, brændstof til firmabiler og eventuelle andre direkte energikilder. De fleste forsyningsselskaber og brændstofleverandører kan levere præcise data.
2. Opgør udledningen: Mange brancher har udviklet simple, digitale CO2-beregnere, der kan oversætte jeres forbrugsdata (kWh el, liter diesel) til et CO2-aftryk (ton CO2e). KlimaKompasset fra Erhvervsstyrelsen også er et godt, gratis sted at starte. Dette vil give jer et overblik over jeres Scope 1 og 2 udledninger.
3. Sæt et Mål og Kommunikér Ærligt: Når I har jeres CO2 baseline, så sæt realistiske mål for reduktion. Det kan være at reducere elforbruget med 10% over to år. Vær åbne om, hvor I er i processen. Ærlig og transparent kommunikation – også om de udfordringer, I møder – er mere troværdig end ingen kommunikation.
Ved at følge disse skridt kan enhver hurtigt opbygge den nødvendige indsigt til at imødekomme markedets krav og samtidig udnytte de strategiske fordele ved at kunne dokumentere såvel emission som en aktiv klimaindsats.
Sådan kommer du konkret videre
A: Gør det selv:
Hent Erhvervsstyrelsens ESG skabelon og vejledning her
Start med Klimakompasset og indtast data her
B: Få hjælp:
Vi hjælper naturligvis gerne med hele eller dele af arbejdet, herunder blot ved at sætte jer i gang til selv at kunne løse opgaven.
Kontakt os for uforpligtende information her
Vores erfaring
Pt. arbejder vi med brancheværktøjer indenfor medie- og kommunikationsbrancen, og særskilt er vi en del af udviklingsarbejdet med beregningsværktøjet til mediebranchens Carbon Footprint Initiative.
Ligeledes samarbejder vi aktivt med ESG Pilot om løsninger målrettet til den grafiske branche.
