Hvor kommer pengene til indholdet fra?
Et nøglespørgsmål udgivere må stille sig, er det ganske simple: Hvor kommer pengene til indholdet fra? Hvordan skaber vi økonomi til at producere godt indhold.
Den klassiske medieudgiver har typisk drevet udgivelsen baseret på enten annoncører eller abonnenter, men i en tid hvor kampen om annoncekroner er intens, og læsernes lyst til at betale er stærkt vigende, bliver svaret ofte et kludetæppe af forskellige, men mindre økonomiske færdselsårer.
FIPP (den internationale udgiverforening for magasiner) udgiver årligt rapporten “Innovations in media” hvor et helt kapitel i 2017/18 udgaven er dedikeret et overblik over de mest indlysende ruter til at skabe økonomi.
Listen ser således ud:
- Annoncering (traditionel annoncering fortsat værdsat blandt læsere hvis relevant budskab)
- Ad blocking strategier (behøver aktivt modtræk)
- Læsere (udvid tilbud og services til læserne, fra klub tænkning til variable abonnementsformer)
- Branded contet (indhold produceret af udgiver på vegne af annoncøren)
- Indtægter fra indhold på andres platforme (fx Instant articles)
- E-butik (egen shop med salg til læserne)
- Events (målrettede konferencer og møder indenfor kerneområdet)
- Messaging apps og chatbots (en teknologi alle bør se nærmere på)
- Mobil annoncering (annoncekroner rykker hastigt mod mobil platform)
- Native advertising (som 4. men i bredere forstand på enkelt “annonce/artikel” niveau)
- Nyhedsbreve (annoncering indenfor og/eller betalingsformer til målrettede indhold)
- Programmatic (automatiseret salg)
- Detail handel (pop up butik med tema / event salg)
- Video relateret annoncering
For den enkelte udgiver – og afhængigt af målgruppe og størrelse – vil der være emner, der er indlysende mere relevante end andre.
Det vil i alle tilfælde bero på en gennemgang af formål, ønsker og opsætning.
Programmatic forudsætter en vis trafik størrelse før det er rentabelt og relevant. Native advertising og brandede content er et område ganske mange arbejder med, både i kraft af annoncør interesse men også de positive afledede effekter. Ingeniøren arbejder via TechRelations med et særskilt bureau tilbud til større annoncører, og fik herigennem reetableret den direkte reltation til kunden istedet for processen igennem mediebureau. Resultatet blev et løft også i traditionel annoncering. Udover en stribe spændede samarbejder i direkte relation til TechRelations.
Budene er mange, men svarene forskellige til spørgsmålet; hvor kommer pengene til indholdet fra?
Vi hjælper gerne dit medie videre i overvejelserne, med afsæt i FIPPs årlige Innovation in media som bagtæppe for rådgivningen!