IPCC AR6: Verdens vigtigste rapport om klima forandringerne
IPCC rapporten om klima forandringerne, Sixth Assessment Report (AR6), er blevet kaldt verdens vigtigste rapport. Fordi det er den sidste fra FNs klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) – der opsamler al viden om klimaforandringerne med tilknyttede forskere over hele verden – den sidste rapport inden det bliver for sent at handle….for næste rapport kommer først ca. 2030.
Dermed er budskabet – og aktiv handling – helt centralt for planetens fremtid.
Målgruppen er verdens politikere.
For os andre er læsningen desværre efterhånden velkendt. Omend retorikken skruet svagt op. Personligt sidder jeg med følelsen af, at det er sagt og skrevet før…uden den fornødne handling er initieret.
Så. Hvad skal der til? Har vi en fremtid?
Status og prognoser
Med rapporten i hånden kan vi læse at planeten idag er landet på en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,1 grad. IPCC er defineret udfra Parisaftalens mål om at temperaturstigning under 2 grader ift det førindustrielle niveau – og gerne 1,5 grader – hvis klimakatastrofernes omfang skulle begrænses.
Med gennemsnitligt 1,1 grads stigning har vi allerede mærket et hidtil uset omfang af vejrfænomener. Sommeren 2022´s oversvømmelse af 1/3 af Pakistan. Udtørrede flode, søer og egne i sydeuropa. Massive skovbrande i Frankrig. 2021´s nedbørsrekorder i Tyskland og voldsomme oversvømmelser. Blot for at nævne i flæng….
Dette ved 1,1 grads stigning. Enhver marginal stigning vil udløse øget risiko for yderligere vejrpåvirkning i form af eksempelvis hedebølger, tørke, tungere nedbør, tropiske cykloner og andre ekstreme vejrhændelser.
De 1,5 grader rammer vi iflg rapportens prognose – uden ændret adfærd og udledninger – allerede i starten af 2030.
Reelt ser det ud til at Parisaftalens ambitiøse mål om de 1,5 graders stigning er forpasset. Et globalt svigt. Og helt uforståeligt, men hvis intet sker, ender vi med en temperaturstigning på over 3 grader ved udgangen af 2100. Ingen har fantasi til at forestille sig konsekvenserne af dette scenarie.
Et af AR6 rapportens hovedbudskaber er derfor indlysende, at vi skal handle nu. At udledningen skal toppe nu. Og halveres inden 2030, hvis vi skal i mål.
Rapportens hovedbudskaber
Dr.dk har med vanligt overblik udtrukket de centrale budskaber fra IPCC rapport om klima forandringerne
- Vi skal handle nu!
Udledningen skal toppe i indeværende år – ellers er det for sent at begrænse stigningen til 1,5 grader - Klimaforandringerne er her allerede!
Mange ekstreme vejrfænomener ses og mærkes allerede nu! Og er direkte relateret til menneskeskabte udledninger. - Vi har teknologierne
Den grønne omstilling er mulig med eksisterende teknologier. Sol, vindenergi er endog faldet markant i pris. - Risikozoner er de fattigste egne
Klimaforandringerne vil påvirke ca halvdelen af planeten og især ramme de fattigste egne. Ca 3,5 mia. mennesker vil blive påvirket. - Tre grader i 2100
Med tanke på klimaforandringerne allerede ved de nuværende 1,1 grader er det helt umuligt at forestille sig et scenarie hvor vi rammer en stigning på mere end tre grader. Ikke desto mindre er det prognosen hvis der ikke globalt handles. - Forebyggelse billigst
Oprydning og genopbygning efter de massive vejrfænomener er vanvittigt dyrt. Så rapporten pointerer måske lidt indlysende at det er billigere at begrænse udledningen. - Enhver indsats hjælper!
Har vi en fremtid?
I sin enkelthed er problemstillingen med professor Steen Hildebrandts ord, at vi først er i mål, når den sidste kommer over stregen.
Verdens modne økonomier – typisk den vestlige del af verden – er igang med massive omlægninger og investeringer i grøn omstilling. Selv verdens største energiforbruger, USA, er efter Trumps exit kommet med ombord.
Men mens de emissioner, der driver klimaændringerne, stadig stiger – kuldioxid (CO₂)-emissioner steg 1 % i 2022 – indikerer rapporten, at igangsatte initiativer har forhindret flere milliarder tons drivhusgasser i at nå atmosfæren.
Der er dog behov for en gigantisk opskalering af de samlede initiativer og indsatser.
For at stabilisere opvarmningen ved 2 grader skal emissionerne toppe nu – dykke med 21 % i 2030 og 35 % i 2035. Grænsen på 1,5 grader kræver massivt reduktioner.
En opdelt planet
Konsekvenserne af 1,1°C af global opvarmning har allerede været vidtgående. Disse effekter er dog ikke ligeligt fordelt – og det vil de heller ikke være i fremtiden.
“Det er mere og mere klart, at sårbare mennesker i udviklingslande – som generelt har bidraget ganske lidt til drivhusgasemissioner – ofte er uforholdsmæssigt påvirket af klimaændringer,” ifølge Frank Jotzo og Mark Howden ved Australia National University.
Hertil kommer så de almindelige udviklingsønsker fra disse regioner om bedre levevilkår.
Verdens lavindkomstlande ønsker af naturlige og indlysende årsager vækst – og vækstambitioner er direkte forbundet med forbrug af og massivt behov for billig energi. Billigst er de fossile brændstoffer….
Ligesom vækst per definition medfører øget forbrug blandt befolkningerne. Forbedrede levevilkår defineres gennem konsum, teknologiprodukter og forbrugerisme – selve motoren i vækstøkonomien – og motoren giver et massivt, øget aftryk fra den enkelte husholdning. Ofte udtrykt ved Jevons paradox, der tilsiger, at trods reduktioner af aftryk på enkelt produkt niveau, vil den øgede totale mængde påvirke det samlede aftryk negativt.
Derfor vil en betydelig del af omstillingen kræves gennemført med de modne økonomiers støtte til lavindkomstlande – den såkaldte climate justice tanke – der må udvides ikke blot til afbødningsformål jvnf. COP27, men investering til vækstdrevet energiomlægning.
Der vil med andre ord blive massivt brug for grøn, billig energi. Og omfordelingspolitikker….hvis de sidste skal med over stregen.
