IPCC udgiver sin sjette status rapport om klimaets tilstand
I dag 9. august 2021 har IPCC – FNs Klimapanel – udgivet sin blot sjette rapport om det globale klimas tilstand i rådets 30 årige levetid. Rapportens data er indsamlet og bearbejdet af flere end 200 forskere, baseret på 14.000+ rapporter og selv det udarbejdede summary til beslutningstagere fra FNs 195 medlemmer ender på 42 sider (jvnf. nedenfor). Arbejdet og rapporten er med andre ord et opdateret og dækkende billede over det globale klimas tilstand, og vil danne grundlag for beslutningstagere i de mange kommende år.
Ikke mindst fordi rapporten helt overordnet slår fast, at “recent changes in the climate are widespread, rapid and intensifying, and unprecedented in thousands of years”.
Seneste 10-år blev det varmeste de seneste 125.000 år
– og er indiskutabelt menneskeskabt
Tidligere har der fra forskellig side været sået tvivl om årsag og virkning.
Men IPCC rapporten starter med at slå fast: “It is unequivocal that human influence has warmed the atmosphere, ocean and land”.
Samtlige drivhusgasser fra fossile afbrændinger og landbrugets metanudledninger har skabt temperaturstigning på 1,09 grad i dette årti sammenlignet med perioden 1850-1900; heraf er de 1,07 grader menneskeskabte. De naturlige faktorer til udledninger (vulkanisk aktivitet, solens påvirkning mm) er dermed estimeret til et bidrag tæt på nul. Den samlede CO2 koncentration er den højeste de seneste 2 mio. år
Fremtidens emissioner, følsomhed og effekt
Følsomheden i klimapåvirkningerne fra CO2 udledning er som et resultat af den aktuelle forskning markant indsnævret. Hidtil har den teoretiske effekt af en fordobling af CO2 niveauet sammenholdt med 1900 tallets præ-industrielle udledninger været kalkuleret til en effekt mellem 1,5 til 4,5 grader. Den aktuelle rapport reducerer dette udfaldsrum til mellem 2,5 – 4,0 grader. Enhver fremtidig emission ift det nuværende niveau giver dermed markante konsekvenser. Omvendt betyder det mindre følsomhedsområde også der kan forventes temperatur effekt ved markante reduktioner.
IPCC arbejder med forskellige scenarier for udviklingen i emmisioner, der afspejler den globale ambition i udledninger, fra høj til lav. Under de positive scenarier (Low/Very low emissions), dvs net-zero udledninger fra 2050 henholdsvis 2070), vil den globale opvarmning falde under 1,5 grader ved årtusindeskiftet.
Det aktuelle udledningsniveau (Intermediate scenariet) betyder tilgengæld at vi allerede rammer 1,5 graders målet fra Paris målsætningen omkring 2030-40. Og det betyder noget….
Temperatur svingninger, følsomhed og klimapåvirkning
Blandt flere konklusioner noterer bl.a. DMI sig fra konferencen, at “For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være statistik signifikante stigninger i temperatur ekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke”.
Det vurderes samtidig, at forandringerne forårsaget af udledningerne er er irreversible – flere århundreder frem i tiden, særskilt med tanke på forandringerne i havene, iskapperne og det globale havniveau.
Andre effekter kan dog ophøre ved reduceret emission og dermed global opvarmning.
Klimaforandringerne er allerede en realitet – men manifestationen af effekterne er betydeligt forskellige afhængigt af hvor på kloden man befinder sig, som IPCCs Fanmao Zhai udtrykte det under konferencen.
IPCC har til illustration udviklet et interaktivt atlas, hvor det er muligt selv at afprøve konsekvenser af specifikke temperaturændringer i konkrete regioner.
Scenen er samlet set sat for COP26 i Glasgow til november.
Materialer og yderligere information
Se pressekonferencen på youTube her