SVM klimaprogram: 2025 og 2030 mål længere væk
SVM klimaprogram 2023 er den årlige opdatering og løbende opfølgning på klimaindsatsen, som vedtaget med med klimaloven fra 2020.
Regeringen skitserer i det årlige klimaprogram sin vej mod klimamålene og viser, hvordan allerede indgåede aftaler føres ud i livet. Danmark mangler reduktioner på 5,4 mio. tons CO2e for at indfri 2030-målet. Regeringen vil bringe os det sidste stykke ved blandt andet at indfri målene for land- og skovbrugssektoren.
forhold til at kunne indfri 2025 målet udestår en manko på ca 0,5 – 3,7 mio tons CO2e iflg Klimaprogrammet.
Klimarådet – der siden 2015 har rådgivet den danske regering med hensyn til klimapolitik – mener dog ikke at fremskrivningen når i mål med 2025 målet.
Uenigheden bunder til en vis grad i, hvorvidt 2025 målet er et såkaldt punktmål (som regeringen fastholder) eller et opgjort som tre-årige gennemsnit (som Klimarådet anbefaler). Det kan synes let kunstigt, men var målene i stedet opgjort på baggrund af gennemsnittet i de pågældende år, ville reduktionsbehovet øges med 0,5 mio. ton CO2e for 2025-målet.
Også 2030 målet rykker tilsyneladende i den gale retning. I 2030 skal Danmark have reduceret udledningen med 70 procent.
Ifølge klimaprogrammet mangler der reduktion på 5,4 millioner ton for at nå det. Sidste år manglede der cirka 5 millioner ton.
FAKTA om Klimaprogrammet
Regeringen skal hvert år udgive et klimaprogram. Det står i Klimaloven, som Folketinget vedtog i 2020. Det er en del af årshjulet, som sikrer løbende opfølgning på, om klimaindsatsen lever op til lovens principper.
I det årlige klimaprogram skal klimaministeren over for Folketinget gøre status over opfyldelsen af Danmarks nationale klimamål og give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at målene kan nås.
Læs tidligere års udgaver af klimaprogrammet her
Hent Klimaprogram 2023 her (pdf)